Pebernødder

Glædelig 2. søndag i advent. Julen står for døren, og ligesom i mange andre små, danske hjem, er julebageriet flyttet ind hjemme hos mig. Jeg har allerede været i gang med den første portion julebag – brunkager, julevafler med kirsebærskum, æbleskiver og cookies med nødder og appelsin. Igen i år har jeg bagt skønne peberkager med min mor, for vi kan godt blive enige om, at pebernødder er et must til december, ikke? 

Disse nemme pebernødder kan laves på en lille times tid. Dejen er hurtigt lavet, og det er ikke svært at trille kuglerne. Særligt hvis du har selskab i køkkenet, kan det gå lynhurtigt. Børnene kan være med til det, og så bliver det hurtigt et hyggeligt juleprojekt. 

Vi ved jo alle, hvad pebernødder er – men nogle gange kan jeg godt have på fornemmelsen, at de ikke helt bliver værdsat for, hvor skønne de egentlig er. Småkagerne er krydrede med kardemomme, kanel, ingefær og hvid peber – hvilket genialt påfund! Det er jo så skøn en sammensætning. 

Pebernoedder

Pebernødder

Her får du min bedste opskrift på sprøde pebernødder til jul, som er lavet på fløde og uden æg. De er nemme at lave og bliver flotte gyldne
5 fra 4 stemmer
Antal: 80 Stk
Forberedelse35 minutter
Tilberedelse12 minutter
I alt47 minutter

Ingredienser

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Pisk stuetempereret smør og sukker sammen, med en elpisker. Tilsæt fløde. 
  • Bland mel, krydderier samt bagepulver og natron. Sigt blandingen i dejen og ælt den godt igennem med hænderne til du har en ensartet pebernøddedej. 
  • Kom film over skålen og lad dejen hvile en halv time på køl. 
  • Del dejen i fire og rul dejen ud i lange pølser på ca. 2 cm tykkelse. Skær dem ud i stykker på ca. 2 cm og rul disse til kugler. 
  • Placér dem på en beklædt bageplade og læg kuglerne med lidt afstand til hinanden. 
  • Bag pebernødder ved 180° varmluft i ca. 10-12 minutter til de er gyldne. 
  • Lad dem afkøle på en bagerist, inden de kommes på glas eller i en kagedåse. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Verdens bedste pebernødder til jul

Hvis der virkelig er noget, som hører julen til, så er det alle de dejlige, gammeldags småkager. Især pebernødder og brunkager – jeg tror ikke det kun er hjemme hos mig, at sådan en pose hurtigt kan få ben at gå på? 

Pebernødder er faktisk julens ældste bagværk, så det giver god mening, at det ikke rigtig føles som december, før man får spist nogle pebernødder. Og så er det så hyggeligt med hjemmelavede pebernødder. 

Der står selvfølgelig også en masse andet bagværk på min juleliste – så du finder her mine andre opskrifter til jul.  

Pebernødder dej

Dej til pebernødder med fløde

Sådan laver du sprøde pebernødder

Denne opskrift er på verdens bedste pebernødder. De har en skøn, sprød skorpe og holder sig sprøde længe. Det er den bedste opskrift, jeg har prøvet, og derfor har jeg glædet mig til at dele den med jer. Pebernødderne er perfekt krydrede og vanedannende – ligesom de skal være. 

I min optik vinder de hjemmelavede pebernødder helt klart over de færdigtkøbte. I disse kan du smage smørret og krydderierne i en helt anden skala. 

Dejen er desuden nem at arbejde med. Når alle tingene er blandet sammen, lader du dejen hvile på køl, og herefter skal de blot skæres, trilles runde og bages. Giv dem ikke for lang tid i ovnen, da de ellers bliver for hårde. De skal bare lige have indtil de er gyldne.

sprøde pebernødder uden æg

Opskrift på gammeldags pebernødder med fløde

Min opskrift er heldigvis super simpel at gå til. Jeg bruger fløde i opskriften for smags skyld og selvfølgelig hvid peber. Du kan også bruge almindelig peber, men så bliver peberkornene ret synlige. Har du ikke alle krydderier liggende, kan du også købe en pebernødder-krydderiblanding. Det fungerer helt fint. 

Du kan med fordel fordoble portionen, hvis du skal lave rigtig mange. Den her opskrift rækker til ca. 80-100 stk. afhængig af hvor store du skærer dem. Så der er til en hel del!

Pebernødder uden æg

Opskriften er uden æg, men der er natron og bagepulver i. Opskriften er derfor også nem at veganisere – brug blot vegansk smør og fløde. Det kan dog give et anderledes resultat. 

Gode tips til hjemmelavet pebernødder

Når nu du har puttet tid og kærlighed i pebernødderne, så er du allerede rigtig godt på vej. Jeg har desuden nogle gode ideer og tips til dine pebernødder: 

  • Lad dem afkøle: Lad pebernødderne køle helt af, inden de kommes på lufttætte glas eller opbevares i en kagedåse. 
  • Opbevar pebernødderne separat: Læg ikke pebernødder med andre småkager, da de bliver bløde hurtigere. 
  • Brug som værtindegave: Giv småkagerne som gave i den søde juletid til vært eller værtinde. Du kan skrive en lille sød seddel og hænge på, eller give dem i en flot kagedåse. 
  • Kom på juletræet: Kom pebernødderne i kræmmerhuse og julehjerter, så træet også kan spises. Børnene elsker det! 
  • Holdbarhed: De kan ikke holde sig ret længe, fordi de jo bliver spist. Men et par uger i en kagedåse. 
runde pebernødder

hjemmelavet pebernødder

brunkager med potaske

Hvor stammer pebernødder fra? Og hvorfor hedder det pebernødder?

Det er altid sjovt at dykke ned i traditionernes historie, og historien om pebernødder er ret sjov. Det er en form for peberkage, og disse har man lavet siden 1400-tallet. Peberkager bagte man hele året rundt, men pebernødder har været forbeholdt julen til glæde for børn og voksne.  

Man havde ikke hævemiddel i pebernødderne dengang, og man bagte dem med honning og rugmel. Så at de bliver kaldt nødder, skyldes at de brune pebernødder jo ligner lidt nødder, men også at de var stenhårde i gamle dage. Og ’peber’ kommer selvfølgelig fra at de er krydrede – ikke nødvendigvis med peber, for det var meget dyrt dengang. 

Gennem tiderne er enhver opskrift på pebernødder jo blevet testet og finpudset til de lækre pebernødder, som vi kender i dag! 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
5 from 4 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

3 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments