Jeg er på barsel og vender tilbage i november med nye opskrifter. Tak fordi du kigger forbi! ❤️
Acai bowl

Her til morgen fik jeg mig en lækker acai bowl, som er en slags smoothie i en skål. Her tilsatte jeg acaipulver, som giver den smukke lilla/lyserøde farve. Egentlig kunne jeg bare have drukket den, men jeg kan godt lide at hælde den i en skål og spise den med ske. På den måde føler jeg bedre jeg nyder smoothien og “tygger” den. Men det nok mere er alt den lækre topping man også kan komme ovenpå der gør udfaldet.

Acai bowl
Lækker acai bowl med blåbær, avocado og mandeldrik. Acai er et superfood pulver fyldt med antioxidanter.
Servings: 1 Person
Ingredienser
- 1 stk banan
- 1,5 dl frosne blåbær
- ½ stk avocado
- 1 tsk chiafrø
- 1 tsk acaipulver
- 1,5 dl mandeldrik
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
- Alle ingredienser blendes sammen til det har en tyk, lækker og cremet konsistens.
- Tilsæt mere mælk hvis det er for tykt eller ikke kan kan blende optimalt.
- Tilsæt flere frosne bær, hvis det er for tyndt.
- Hæld smoothien i en skål og pynt med alt du elsker. Jeg brugte blåbær, figen, sprød granola, kakaonibs og kokoschips.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Hvad er acai?
Acai er et bær, som vokser i regnskoven i Brasilien. Acai har et meget højt indhold af antioxidanter, vitaminer og sunde fedtsyrer. Bærret er blevet pulveriseret, så man kan komme det i sin madlavning. Præcis som jeg har gjort i denne acaibowl.
Acai bowl med blåbær og acaipulver
Fremgangsmåden for denne acai bowl er ret simpel. Alle ingredienser i opskriften skal nem blot blendes sammen til det har en tyk, lækker og cremet konsistens.
Ovenpå min acai skål topper jeg med de ting jeg nu har, og det kan være alt fra granola til friske bær, frugter, nødder, kakaonibs, müsli eller kokosflager.
Granola
En skøn opskrift på knasende sprød hjemmelavet granola. Laves ved at riste müsli i ovnen med lys sirup eller honning. Tjek noter for yderligere tips.
Gå til opskrift
Hjemmelavet müsli
Sprød hjemmelavet müsli, som du kan lave på under 15 minutter. Lav en sprød müsli på panden med honning, eller riste den i ovnen.
Gå til opskrift
Er er du, ligesom jeg, glad for smoothies kan du også prøve min blåbærsmoothie, der også har en meget smuk lilla farve.











