Sunde fastelavnsboller med chokolade, creme og marcipan
Sunde fastelavnsboller med chokolade er virkelig også godt! Næsten ligeså gode som dem jeg bagte sidste weekend, nemlig de klassiske gammeldags fastelavnsboller med hindbær og klassisk vaniljecreme.
I dag vil jeg dele en version med chokolade og marcipan. Grundopskriften er nogenlunde den samme, dog er denne med fuldkorn.
Sunde fastelavnsbolle
Ingredienser
Dej til bollerne
- 25 g gær
- 150 ml mælk
- 1 stk æg
- 15 g olivenolie*
- 45 g honning
- 120 g hvedemel
- 90 g fuldkorns speltmel
- 15 g smør
Dadelpuré
- 50 ml vand
- 10 stk dadler*
Sukkerfri creme
- 200 ml mælk
- 2 stk æggeblommer
- 1 spsk maizena
Fyld
- 100 g marcipan
- 100 g mørk chokolade*
Desuden
- 50 g mørk chokolade*
- 40 g pistacienødder*
- 1 stk æg
Køkkenudstyr
Fremgangsmåde
Fastelavnsboller
- Lun mælken op, til den er lillefingervarm. Opløs gæren i den lune mælk. Pisk æg, olie og honning i.
- Tilsæt resterende ingredienser og ælt dejen til den er glat.
- Sæt den til at hæve 1 time, et lunt sted med et klæde over.
Dadelpuré
- Dadler blendes med vandet, til de er helt purérede. Du kan også bruge andet sødme som fx honning, kokossukker. Men prøv dadelpuré, da det fungere godt i cremen.
Sukkerfri creme
- Cremen laves ved at blande alle ingredienser sammen i en lille kasserolle (+ sukker, hvis du vælger det).
- Varm ingredienserne langsomt op, mens du pisker – her skal det begynde at tykne og danne en creme.
- Tilsæt her 2 spsk dadelpuré og pisk lidt ekstra. Når det er helt tykt, tages det af varmen.
Sådan samles fastelavnsbollerne
- Tag din hævede dej og rul den aflang – del dejen i 10 stykker.
- Rul hver et dejstykke ud til et kvadrat på et mel drysset bord.
- I midten lægges en spsk. creme og 10 g marcipan og 10 g mørk chokolade.
- Form siderne ind over hinanden – først den ene ende, også den anden.
- Saml dem på midten og tryk dem sammen (se fremgangsmåde på billedet nedenfor).
- Læg dem på en beklædt bageplade med den foldede side nedad. Lad dem efterhæve i 30 minutter.
- Pensl bollerne med et æg og bag dem i en forvarmet ovn, ved 180 grader i 12-15 minutter til de er lettere gyldne.
- Lad dem afkøle, før du kommer den smeltede chokolade (laves over vandbad) på.
- Smør det på bollerne og drys med hakkede pistacienødder.
Opskrift på sunde fastelavnsboller til de små
Bollerne er bedst på selve dagen, hvor de er bagt. Men de kan også snildt spises dagen efter – jeg lunede dem lige kort i ovnen. Vaniljecremen er lavet uden raffineret sukker. I stedet har jeg brugt dadelpuré, som er nemt lige selv at bikse sammen. Du kan altid erstatte med rørsukker eller kokossukker.
Jeg håber du har lyst til at afprøve dem. Har I også allerede kastet Jer ud i de hjemmelavet, eller kender I et godt sted man kan købe en god fastelavnsbolle i København?