Salat med bagte tomater og ristede mandler

Salat med bagte tomater og hakkede mandler

Denne salat med bagte tomater er en af de salater vi har serveret i Minimer, vores lille butik på Vesterbro. Vi havde fået et par kasser tomater ind ad døren, som var overproduceret. Nogle af dem blev tryllet til denne, skønne salat. 

Selvom tomater nok er en af de grøntsager, det er nemmest at komme på ideer til at få brugt, så vil jeg alligevel dele denne opskrift med jer. Salaten er perfekt som tilbehør, og jeg elsker at dele nogle af de opskrifter vi finder på i butikken. Da vores menu hele tiden skifter afhængig af de grøntsager vi får ind ad døren, disker vi nemlig hele tiden op nye retter og salater. Men når jeg deler en opskrift her, får den lov at leve lidt videre og være inspiration til jer, om I nåede forbi Minimer eller ej.  

Salat med bagte tomater og hakkede mandler

Salat med bagte tomater

Salat med bagte tomater, friske tomater og ristede mandler på toppen. Brug fx hjertesalat, rucola eller puntarelle i salaten.
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 2 Personer
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse1 time
I alt1 time 10 minutter

Ingredienser

Salat med bagte tomater

  • 12 stk tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 15 g olivenolie* (1 spsk)
  • 0,5 bundt dild
  • 100 g puntarelle

Dressing

  • 45 g olivenolie* (1/2 dl)
  • 15 ml balsamico eddike (1 spsk)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Kom mandlerne på en bageplade med lidt olie og salt og rist dem i ca. 15-20 minutter ved 150° varmluft. Lad dem herefter afkøle.
  • Tag halvdelen af tomaterne og halver dem og kom dem på en bageplade og drys lidt flagesalt og 1 knust fed hvidløg og lidt olivenolie over. Bag dem på 150° varmluft i ca. 60 minutter.
  • Tag de resterende tomater, skær dem i kvarte og kom dem i en skål.
  • Hak dild og puntarelle fint og kom op i skålen med tomaterne. 
  • Kom de bagte tomater op i skålen og og vend det hele sammen med olivenolie og balsamisk eddike, smag til med salt og peber.
  • Hak mandlerne groft og drys dem over salaten.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Nem salat med langtidsbagte tomater

Salaten her er en absolut oplagt måde at bruge tomater på, især hvis de har fået et par slag, er blevet kedelige eller ikke er så snack-venlige og sprøde længere. Halvdelen af tomaterne skal bruges friske, men den anden halvdel skal bages. 

Friske tomater er fuld af umami-smag og når tomaterne bages, er det som om der bare bliver skruet op for den runde, lækre smag. Prøv også disse ovnbagte tomater, som kan bruges til tapas, brunch, salater eller i sandwiches. En omgang bagte tomater er også vidunderlige at bruge en pastaret med burrata.  

Salat med bagte tomater

Den perfekte bagt tomatsalat uden ost

Nogle salater er bare bedst, når de er simple. Denne består helt enkelt af tomater, bagte tomater, puntarelle, som er en italiensk type salat, dild, mandler, hvidløg og en olie-eddike dressing. Med de ingredienser er salaten sådan set fuldendt – og der er ikke engang brug for ost. 

Puntarella har en bitter smag på lige fod med rucola, så du kan også sagtens bruge rucola eller erstatte med hjertesalat, hvis du vil undgå den bitre smag.

Salat med friske tomater, bagte tomater og ristede mandler 

Ud over hovedingrediensen, er de ristede mandler også vigtige, fordi de tilføjer crunch til salaten. Du kan nemt selv riste dem eller prøve saltmandler – begge egner sig rigtig godt til en salat med bagte tomater. 

salat med bagte tomater tilbehør
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments