Møns Klint: guide til oplevelser

Ih altså, hvor går fem dage bare alt for hurtigt. Jeg er netop landet i København og sidder nu i skrivende stund og kigger på billeder fra min lille mini-ferie til Møn’s Klint, mens jeg udvælger små øjeblikke fra turen jeg gerne vil dele med Jer.
Hvis du har fulgt med på min Instagram, har du nok allerede opdaget, at jeg var afsted med min skønne mor. Bare hende og jeg – så fantastisk. Vi mødtes i Holbæk og kørte sammen mod Møn, hvor vi havde to overnatninger i Stege, som er den største by på øen. Vi boede på et rigtig hyggeligt lille hotel, med udsigt til smuk natur og sø. Hotellet lå helt perfekt, med kun 1 km til Stege centrum og 15 km til Møn’s Klint. På hotellet var der mulighed for at lave mad selv, og benyttet køkkenet som man ville. Om morgenen var der også buffet.

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente af Møn, da jeg aldrig havde været der. Jeg havde kun hørt positive oplevelser. Jeg havde forberedt nogle ting hjemmefra, som jeg bare gerne ville opleve, men ellers tog vi det meget som det kom. Den kombi, kan vi bedst lide det.
I bundens indlæg har jeg samlet nogle af de tips og oplevelser, som jeg synes er værd at sætte tid af til. Jeg håber I vil tage i mod dem, og så snart jeg har mulighed for at besøge Møn igen vil jeg ligeledes opdatere guiden! Skriv gerne en kommentar, hvis du har brugbare tips, som andre kan få glæde af.

MØNS KLINT: GUIDE TIL OPLEVELSER

{ MØNS KLINT }

En selvfølge, hvis du er på disse kanter. Når vejret bare spiller og solen står højt, så er der ikke et øje tørt. Vi var heldige at have vejret med os, så det udnyttede vi første dag, med en tur til Møn’s Klint. Wauw – det tror jeg er det bedste ord i denne sammenhæng. Så smukt og så fascinerende, hvad naturen er i stand til at udforme. Jeg har desuden også været her til efteråret, som er mindst ligeså fantastisk!
Vi besøgte GeoCenter Møns Klint som tager dig 70 mio. år tilbage i tiden – de har et helt univers, som byder på historie og leg. Efterfølgende gik vi ned af de mange trapper for at opleve det omtale kridtbjerg langs Møns østkyst. Her fandt vi forsiler og forsteninger. Jeg slog rekord i vættelys og jeg fandt en enkel forstenet søpindsvinpig.
4791 Borre

Møns Klint - guide til oplevelser

{ MØN IS }

Det her sted! Det her sted, siger jeg dig. Hold nu op – Møn Is kan virkelig lave nogle is, som smager af noget. Min mor fik en is med Bailey og Daimsmag og det var man slet ikke i tvivl om, mums. Det er virkelig et besøg værd, hvis man er is-glad. De forhandles lokalt på hele øen i diverse supermarkeder, kioske og caféer. Det koncept kan jeg godt lide.
Hos Møn Is kan du se gården og køerne. Hyggeligt, hvis du har børn med på tur.
Hovgårdsvej 4, 4780 Stege
Møns Klint - guide til oplevelser

{ DET GAMLE BRYGHUS }

Byghuset Møn – lokalt og et besøg værd i Stege by. Her kan du b.la. spise lækkert smørrebrød, hvor vi fik lækker smørstegt rødspættefilet. Her kan du få Møn øl på både fad og flaske. Beliggende i en lille hyggelig gård, som man ikke umiddelbart ser ude fra hovedgaden i Stege by.
Søndersti 3, 4780 Stege
Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

{ LISELUND SLOTSPARK }

En smuk eventyrlig have med et romantisk haveanlæg. Her kunne jeg godt gå hånd-i-hånd med min kæreste og blive lidt småforelsket igen. Meget idyllisk med sø, dyr og grønt. På det gule slot, der ligger i parken kan du tage en overnatning, men også blot spise en frokost eller nyde et stykke kage og dertil kaffe.

Langebjergvej 4, 4791 Borre

Møns Klint - guide til oplevelser
LISELUND

{ NYORD }

Nyord er en lille ø, der ligger nord for Møn med – nærmest i forlængelse af øen. Du kører over en lille bro, for at komme til øen. Meget lille og hyggelig med omkring 40 beboere. Her kan du overnatte på B&B, gå ture ved vandet, havn eller i de små gader – du må nemlig ikke køre i bil her, medmindre du er beboer. På øen kan du se en fin 8-kantet kirke, spise is eller drikke kaffe ved Noorbo-handlen. Vi overnattede på Nyord BB – så hyggeligt.

Møns Klint - guide til oplevelser

ANDRE ANBEFALINGER TIL FLERE SPISESTEDER:

  • Hyttefadet, Klintholm Havn
  • Støberiet slagter, Stege
  • Hoffmann’s Spisehus, Stege
  • Davids

Det var en helt igennem fantastisk tur. Jeg fik pulsen ned (udover de +1000 trappetrin), smilet frem og jeg sugede en masse frisk luft til mig. Møn er en skøn ø der både byder på naturskønne omgivelser, hyggelige små grøntsagsboder, is-kioske og gårdbutikker. Ej at forglemme den danske sommer-idyl. Det hele var lige hvad jeg havde brug for.


Jeg vil gerne give Møn mine bedste anbefalinger – det er en virkelig hyggelig ø, som jeg bestemt har tænkt mig at besøge igen og igen. Det var alt fra mig i denne omgang. Jeg håber, I kan bruge mine anbefalinger, og at de måske kan give jer mod på at tage et smut til skønne Møn.

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

Møns Klint - guide til oplevelser

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments