Knust broccoli med cheddar og paprika

knus broccoli med ost

En ny lækker broccoli opskrift er landet på min blog, og det er knust broccoli med cheddar ost, paprika og hvidløg. Denne smashed broccoli i ovnen kombinerer broccolibuketternes sprødhed med den rige smag af karamelliseret cheddarost og er et perfekt valg til både hverdag og fest. Uanset om du er vegetar eller blot ønsker at tilføje flere grøntsager til din kost, vil denne ret tilfredsstille dine smagsløg. Dét lover jeg dig!

Så hvis du leder efter en nem og lækker måde at nyde broccoli på, er knust broccoli med cheddar en opskrift, du ikke må gå glip af. Jeg håber du har lyst til at prøve dem!

knus broccoli med ost

Knust broccoli med cheddar

Prøv at lave knust broccoli med cheddar ost. En skøn broccoli opskrift, der bages sprød i ovnen. God som tilbehør til hovedmåltid.
5 fra 1 stemme
Antal: 10 stk
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt25 minutter

Ingredienser

  • ½ stk broccoli (ca. 500 g)
  • 2 spsk olivenolie*
  • 1 tsk røget paprika*
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • Salt og friskkværnet peber
  • 150 g cheddar (revet)

Noter

Gode dips at spise til: Hjemmelavet urtedip eller dildpesto

Fremgangsmåde

  • Skyl broccolien og del den i mindre buketter. Jeg fik ca. 10 buketter.
  • Kom broccolibuketterne i en gryde med letsaltet vand. Kog dem i ca. 7 minutter, eller indtil de er møre, men stadig faste. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af i en sigte.
  • Forvarm ovnen på 180 grader, varmluft.
  • Vend buketterne med olivenolie, røget paprika, presset hvidløg samt salt og friskkværnet peber.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir. Læg små toppe af revet cheddarost, og fordel broccolibuketterne ovenpå.
  • Brug bunden af et glas til at knuse broccolibuketterne flade. Kom endnu et lag ost ovenpå.
  • Bag dem i 10-15 minutter, eller indtil cheddarosten er smeltet og let gylden.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på knust broccoli med cheddar ost

Knuste broccolibuketter er en simpel og hurtig måde at forvandle en klassisk grøntsag til noget helt særligt. Denne opskrift kræver få ingredienser, hvilket gør den ideel til travle hverdage, hvor tiden er knap. Ved at knuse broccolien og bage den i ovnen opnår du en fantastisk kombination af sprøde kanter og blød tekstur, der kun bliver bedre, når den toppes med cheddarost.

Tip! Du kan bruge forskellige krydderirer i opskriften, men jeg kan varmt anbefale kombinationen af røget paprika og hvidløg. Man kan også bruge almindelig sød paprika, hvis man ikke er så glad for den røgede smag – men prøv, fordi det komplimentere broccolien virkelig godt!

Sådan laver du knust broccoli i ovnen

Måske du allerede kender til knuste kartofler? Sådanne nogle har jeg lavet med hvidløgssmør mange gange, og det er super lækkert. Og faktisk kan man jo bruge mange forskellige grøntsager til det, blandt andet broccoli.

For at lave den perfekte knuste broccolihoveder i ovnen starter du med at forberede broccolibuketterne. Knus dem let for at skabe en større overflade, der kan karamellisere under bagningen. Dette klarer cheddarosten, som smelter og giver retten et uimodståeligt, gyldent lag.

Det bedste ved denne ret er, hvor let den kan tilpasses dine præferencer. Foretrækker du eksempelvis ekstra crunch? Strø lidt ristede nødder eller brødkrummer på toppen. Det er også så godt!

Knust blomkål med ost
Lækre knuste blomkålsbuketter med ost. Man koger først buketterne, trykker dem flade og til sidst bages de i ovnen, til de er sprøde og osten er smeltet.
Gå til opskrift
Knuste blomkålsbuketter som tilbehør til aftensmaden

Perfekt som tilbehør eller hovedret

Denne vegetariske opskrift med broccoli fungerer fremragende som tilbehør til kødretter, men den kan også serveres som en let hovedret. Knust broccoli med cheddar er en alsidig ret, der kan kombineres med en god salat, kartofler eller en skål suppe for at skabe et fuldendt måltid.

knuste broccolibuketter med cheddar og paprika
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1056
5 from 1 vote
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments