Grøntsager som tilbehør
De bedste opskrifter på lækre grøntsager som tilbehør
Du kan lave alverdens gode grøntsager som tilbehør til aftensmaden, grillaften eller til festlige begivenheder, buffet eller nytår. Det kunne også bare være hvis du mangler noget grønt tilbehør til en middag for gode venner eller familie.
Jeg elsker at tilberede grøntsager på forskellige måder, alt fra at bage dem, grille dem eller stege dem på panden. Alt efter hvilken grøntsag man arbejder med, har den forskellige anvendelsesmuligheder.
Fx er græskar helt perfekt at bage i ovnen, hvor spidskål egner sig formidabelt at stege på en pande. Grønne bønner, asparges eller gulerødder er også gode at stege af på panden – eller grille.