Porre er en fantastisk smagfuld grøntsag, som altså har en helt særlig smag i forhold til andre løg. Porre er nemlig en løgart, og det kan også sagtens smages, selvom det ikke ligner et typisk løg.
Det er i stedet de lange stængler, der skal spises, som er hvide i bunden og grønne i toppen. Den hvide del er mildest i smagen, mens den grønne del har flest vitaminer og mineraler, da det er denne del af porren, der stikker op fra jorden. Spørger du mig, så smager begge dele godt, og det er bare med at bruge hele porren! Ingen grund til at kassere andet end roden.