Frokostsalat
Sund og nem frokostsalat
Det skal være let at lave en frokostsalat, og den skal samtidig mætte og være lækker! Den må gerne indeholde både bladgrønt, grove grøntsager og et stivelseselement i form af pasta, bulgur, kartofler, ris eller lignende. Det er nemlig med til at holde dig mæt – særligt hvis du går efter fuldkornsvarianterne.
Frokostsalat der mætter
Hvis du spiser vegetarisk er det en fordel at tilføje fx bønner, kikærter, linser eller hytteost for at du kan holde dig mæt i lidt længere tid. Hvis du er vild med en blanding af mange grøntsager, bælgfrugter og dips kan du lave en simpel salatbowl. Det er supernemt og smager virkelig godt. Her kan du med fordel også tilsætte fx kylling, laks, rejer eller æg.
Har du brug for endnu flere opskrifter, så tjek alle mine salatopskrifter – der kan du finde inspiration på både lune salater, grønne salater og årstidens salater.