Gryderetter
Opskrifter på skønne gryderetter
En gryderet består ofte af enten kød eller grøntsager der har kogt i vand eller andre væsker – og af tilbehør kan man spise alt fra kartoffelmos til kogte ris, pasta eller ris.
Der er intet bedre end at komme hjem til en varm gryderet på disse dage. I min familie, har vi om vinteren fx altid spist forskellige supper med et lækkert hjemmebagt brød til.
Gryderetter er også skønne til gæster. Det er lækkert men opskrifterne er også nemme og man kan finde noget til enhver smag. Du kunne fx lave en lækre gryderetter med svinekød, eller hvis det skal være kødfri kunne du lave skønne vegetariske gryderetter, såsom kikærtegryde med græskar, som jeg laver tit i de kolde måneder – det smager skønt da det er i sæson!
Gryderetter med kylling
Du kan desuden også finde sunde og gode gryderetter hvor hovedingrediensen er kylling. De er alle dejlig nemme og du finder opskrifter såsom Butter chicken og Tikka masala fra det indiske køkken. Begge opskrifter er nogle af de bedste – hvis man må sige sådan noget selv (?) – som virkelig formår at give din smagsløg en rejse, hvor du smager de autentiske smage.
Derudover kan du også finde pikant kylling som er en anden gryderet med kylling, hvor du får aftensmad på under en time der egner sig særligt godt til hverdagsmad, da den er fyldt med smage som alle kan lide.
Gryderetter med oksekød
Og så er der selvfølgelig de langtidssimrede gryderetter med oksekød, som bare er gode som dagen er lang! Du skal jo faktisk bruge en del af dagen på de opskrifter, men det er altid det hele værd. For der er da bare intet bedre end at tage den lune møre bid efter at have stået og givet en gryderet alt ens kærlighed i flere timer.
Godt nok tager de et stykke til at lave, men de er altså også nemme! For om du bruger hakket oksekød og laver en lækker Chili con carne, eller om du har valgt at kaste dig ud i en vaskeægte osso buco med oksehaler og den skønneste kartoffelmos til – vil det være alt arbejdet værd.
Velbekomme!