Annonce

Jeg er på barsel - vender stærkt tilbage 💙

Brioche burgerboller

bløde brioche burger boller

Jeg elsker at bruge brioche burgerboller, når jeg skal lave burgere – brioche boller er nemlig luftige og bløde, da de bages med æg og smør. Det giver altså bare en god oplevelse, når man tager en bid af burgeren. 

I denne brioche burger opskrift bruger jeg en særlig metode, som gør at mine brioche burger boller bliver ekstra spongy – det kan lyde en smule avanceret, men tro mig, det er verdens bedste opskrift på brioche. Metoden heder tang zhong – mere om den senere. 

Hvad er brioche?

Briochedej er en klassisk fransk dej. I Frankrig bruger man det til alle mulige retter – både til servering af salte ting, som fx foie gras, og til søde ting, som frisk frugt og vaniljecreme. 

Uden for Frankrig er brioche dog nok bedst kendt til at lave burgerboller. Dejen indeholder både smør og æg, som gør bollen let, luftig og selvfølgelig velsmagende fra smørret. 

brioche burgerboller med sesam

Opskrift på luftige briocheboller

Opskrift på brioche burgerboller med ”Tang Zhong-metode”

Denne brioche burger opskrift er lidt anderledes end almindelige brioche opskrifter. Jeg bruger nemlig den såkaldte tang zhong metode. Tang zhong metoden er en asiatisk teknik, som man bruger til bagværk med gær. 

Metoden går ud på at man laver en slags ”vand roux” – dvs. man blander lidt mælk, mel og vand i en gryde og rører det sammen over blusset, indtil man får en klistret grødagtig masse. Denne masse kalder man for tang zhong, og man tilsætter den senere hen til dejen.

Tang zhong giver en bedre krumme i brødet – i tilfældet med brioche får man en mere svampet bolle!

Ud fra opskriften kan det virke ret avanceret, men det er ikke så besværligt som det kan lyde. Jeg vil derfor anbefale at prøve tang zhong metoden – det er ret sjovt og man får bedre brioche burger boller.

Opskriften på bløde og lækre brioche burgerboller får du her:

brioche burgerboller med smør og æg

Brioche burgerboller

Opskrift på de bedste bløde luftige brioche burgerboller til en hjemmelavet brioche burger. Brioche burgerboller er nemme at bage. Drys med sesam hvis du ønsker.
3 fra 1 stemme
Antal: 6 stk
Forberedelse20 min
Tilberedelse10 min
Hævetid1 t 45 min
I alt2 t 15 min

Ingredienser

  • 65 g sødmælk
  • 250 g hvedemel
  • 5 g vand
  • 15 g gær
  • 20 g sukker
  • 5 g flagesalt*
  • 3 stk æg
  • 85 g smør (tages ud ca. 10-15 minutter før det skal bruges)

Noter

Tip: Smelt en lille smule smør, og pensl dette på burgerbollerne lige efter de er kommet ud af ovnen, det vil gøre de bliver bløde og give briochebollerne et flot finish.

Fremgangsmåde

Tang Zhong metode

  • Tang Zhong metoden gør at man får en mere “spongy” bolle!
  • Kom en lille gryde på en vægt og kom 20 g mælk, 5 g hvedemel og 5 g vand i gryden. Kom det nu på et blus ved middel varme, og rør indtil en meget klistret konsistens, tager ca. 2 minutter. Nu har du din Tang Zhong klar. Kom den i en lille skål og kom den i køleskabet.

Briochedej

  • Kom de resterende 45 g mælk i en røreskål sammen med gæren og rør sammen indtil dette er opløst. Kom nu mel, sukker, salt og 2 æg i skålen og lad det hele samle sig, tilsæt tang zhong og ælt det hele ved lav/medium hastighed i ca. 10 minutter, indtil dejen begynder at slippe kanterne.
  • Skær smørret i tern, og tilsæt nu dette til dejen lidt efter lidt, af ca. 4-5 omgange, indtil dejen har inkorporeret det. Ælt nu yderligere i ca. 8 minutter, indtil dejen slipper kanterne og er elastisk.
  • Dæk røreskålen til og lad dejen hæve i ca. 40-45 minutter.
  • Kom dejen ud på et bord, og del dejen til ca. 80 g pr bolle, og form dem til små kugler. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Dæk til med film og lad det hæve i ca. 50-60 minutter.
  • Tænd ovnen på 215 grader, over og undervarme.
  • Pisk det sidste æg sammen med lidt mælk og pensl dette på dine boller. Drys med sesam hvis du ønsker.
  • Bag i ca. 8-10 minutter, indtil de er gyldne.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hjemmelavede brioche burgerboller til brioche burger

Brioche burgerboller passer perfekt til en hjemmelavet burger. Du kan lave din burger som du foretrækker eller finde inspiration blandt mine mange burgeropskrifter

Burgerbollen er en ret essentiel del af en burger, og jeg kan personligt bedst lide denne version – altså brioche burgerboller. Hvis du foretrækker, kan du selvfølgelig også bage en klassisk burgerbolle. Er du ligesom jeg vild med hjemmebagt bagværk, kan du finde inspiration på bloggen – alt fra opskrifter på hjemmelavet snobrødsdej til hjemmebagte morgenmadsboller.

brioche burger boller

brioche burgerboller opskrift

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 960
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments