
Ligger dine bananer over i skålen, og er ved at blive lidt for modne til du gider spise dem? Så skal du da helt klart forvandle dem til lækre bananmuffins med chokolade.
Så blev det endelig fredag, og weekenden er lige på trapperne. Jeg kan i den grad høre den kalder. Ugerne er for tiden travle med både studie og arbejde, hvilket også afspejler mit engagement på bloggen lige for tiden. De dage, hvor jeg får lyst til noget sødt er det ofte muffins jeg lige bikser sammen – det er bare så pokkers nemt.
Lækre bananmuffins med chokolade og kokos
Sådan nogle søde små kager, kan man altid lige klemme ned, ikkesandt? De er desuden rigtig gode som mellemmåltid, eller hvis du har børn kan du give dem en med i madpakken. Det vil sikkert være et hit og give lidt ekstra bonuspoint.
Du kan også kigge på disse sunde bananmuffins, der ligesom denne opskrift heller ikke indeholder sukker – det klarer bananer fint alene. De har en lidt anderledes ingrediensliste, og er super nemme.
Alle opskrifterne på muffins der er her på bloggen er utrolig nemme at gå til, kræver ikke mange ingredienser også har du oftes en lækker muffin på under 15 minutter.
Prøv evt. også: squashmuffins, rabarbermuffins eller havregrynsmuffins med hindbær.

Den nemmeste opskrift på bananmuffins
Du kan altid erstatte melet med enten blendet havregryn, hvedemel eller fuldkornsmel. De små muffins er sødet med banan.
Som sagt er det altså lynhurtigt at bikse sådan en dej sammen!
Når bananer er overmodne, behøves der ikke tilsættes ekstra sukker til opskriften, da bananerne klarer det fint alene. Så selv babyer og småbørn kan fint spise disse små svampede muffins med modne bananer og kokos. Man kan dog vælge at udelade chokoladestykkerne.
Opskriften på svampede bananmuffins er her:

Bananmuffins med chokolade
Ingredienser
- 2 stk bananer (gerne overmodne)
- 1 spsk peanutbutter* (kan udelades)
- 1 spsk kokosmel*
- 1 stk æg
- 3 spsk boghvedemel* (eller hvedemel)
- 1 tsk bagepulver*
- 1 spsk kokosolie*
- 40 g mørk chokolade
- 1 nip salt
Noter
Fremgangsmåde
- Opvarm ovnen til 180°, varmluft.
- Mos bananerne og bland dem med de resterende ingredienserne.
- Hak chokoladen, gerne lidt groft og vend den derefter i dejen.
- Hæld dejen i muffinsforme og bag dem i midten af ovnen i ca. 8 min til de er gyldne. Hold gerne øje med dem.
- Velbekomme.
