Jeg er glad for at fejre fødselsdag – både min egen og andres! Jeg elsker at forkæle min kæreste på hans fødselsdag, og i det hele taget er fødselsdage bare en god mulighed for at få udtrykt, hvor meget man holder af en person, venner som kæreste. Om du vil sige det med ord eller bagværk er op til dig!
Fødselsdag
Opskrifter til den bedste fødselsdag
Et fødselsdagsbord er fyldt med søde sager. Start morgenen ud med fødselsdagsboller fyldt med kardemomme (jeg bruger tit min opskrift på varme hveder til dette formål) og server en kage hen på eftermiddagen eller aftenen. Jeg har ret mange kageopskrifter på bloggen, så det er bare at gå i krig. Alt lige fra hindbær cheesecake til rugbrødslagkage.