Bananpandekager

bananpandekager uden mel

Hvad er ikke bedre end at starte morgenen ud med hjemmelavet bananpandekager? Både hvis jeg har god tid om morgenen eller bare har lyst til noget sødt, går valget ofte på disse svampede små pandekager med banan, havregryn, æg og kardemomme. Det er nemlig de eneste ingredienser der er i, hvorfor de altså er uden mel, mælk og derfor både laktosefrie og glutenfrie. 

Det er virkelig nemt at lave bananpandekager og ofte laver jeg dobbelt portion af opskriften, så jeg har til to-tre dage. Jeg er helt vild med den der søde smag, som bananen afgiver, og særligt hvis bananerne er lidt overmodne, er det kun endnu bedre. Og så kommer der sådan nogle små, svampede og buttede pandekager ud af det. De er perfekte at stable, hvis man vil det og det er jo perfekt hvis man hælder sirup over. Uhm! 

pandekager med banan opskrift

Bananpandekager

Bananpandekager er skønne til fx morgenmad eller mellemmåltid. Det er nemt at lave pandekager med banan, der er sunde og dejligt svampede.
4,75 fra 12 stemmer
Antal: 8 Stk
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Blendes alle ingredienserne sammen med en stavblender eller i foodprocessor og steg dejen ved middelvarme i smør til de har fået en gylden farve.
  • Spis bananpandekagerne med fx kanelsirup, honning, hakkede mandler, skiver af banan eller chokoladestykker.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Nemme bananpandekager med kun 3 ingredienser

Jeg har ikke opfundet opskriften på bananpandekager, men nu får I alligevel min favorit opskrift, som jeg altid vender tilbage til. Jeg laver bananpandekager med få ingredienser – faktisk kun tre, fordi krydderier er valgfrie. Så i pandekagedejen finder du: Banan, æg og havregryn

Nogle gange kommer jeg en teske chiafrø i dejen, som er fyldt med kostfibre og omega 3- og 6 fedtsyrer. Det kan du sagtens udelade. 

sunde bananpandekager

bananpandekager

Opskrift på bananpandekager uden mel

Det er virkelig nemt at lave pandekager med banan. Jeg blender blot ingredienser sammen med en stavblender til en homogen bananpandekagedej, og derefter steger jeg små pandekager på en varm pande i smør. Og et lille tip er at bruge modne bananer, da de indeholder mere sødme og frugtsukker – det giver det bedste resultat. 

Når du er i gang kan jeg anbefale dig at lave dobbeltportion af opskriften, da de både smager godt kolde, som lune. Spiser du dem lune kan du drysse lidt hakket chokoladestykker, skiver af banan eller hælde en skøn sirup på. En god karamel, som denne Dulce de Leche – lavet på kondenseret mælk, er virkelig også noget af det bedste man kan smøre på – det smager så dejligt! 

TIP: Har du ingen stavblender eller anden blender til rådighed kan du sagtens lave opskriften alligevel. Mos bananerne godt sammen med en gaffel til en bananmos, og pisk det derefter sammen med æg og hele (allerhelst finvalsede) havregryn. Kan du tåle gluten, så kan du med fordel tilsætte lidt hvedemel, hvis du synes dejen er for flydende at arbejde med.

Er bananpandekager sunde?

Hvornår noget er sundt er et godt spørgsmål. Men for mig handler det om hjemmelavet mad, hvor jeg kender ingredienslisten og selv kan vælge mine råvarer som altid er økologiske. Opskriften her på bananpandekagerne er et sundere valg end fx klassiske pandekager eller amerikanske pandekager, da sukkeret fra bananerne er uforarbejdet. Tilmed er bananpandekager uden mel, men med havregryn som bidrager til mere fuldkorn i kosten. Det mætter derfor også bedre. 

Hurtige tips til bananapandekager:

  • Mos banan med en gaffel: Har du ingen blender eller foodprocessor kan du bruge en gaffel til at mose bananerne med. Så får du bare nogle lidt mere grove bananpandekager. 
  • Frys dem ned: Jeg laver en god portion og hvis jeg ikke er så sulten, at jeg spiser dem alle på en gang, så kommer jeg dem i en pose og fryser dem.
  • Lav dem dagen før: Du kan sagtens lave pandekagerne dagen før du skal bruge dem, hvis nu du planlægger en brunch og vil være i god tid. Så kan du lige lune dem inden servering. Du kan også med fordel bare forberede dejen og stege dem lige før servering. 
  • Glutenfrie bananpandekager: Hvis du ikke tåler gluten kan du gå efter glutenfri havregryn. Så er du på den helt sikre side, selvom havregryn naturligt er uden gluten.
opskrift på bananpandekager

Bananpandekager til baby

Bananpandekagerne er velegnede til babyer fra 6 måneder og op efter. Du kan følge opskriften slavisk, men udelade salt og krydderier. Det har mine veninder gjort flere gange, og de små babyer er vilde med dem. 

Variation af pandekager

Pandekager kan man jo altid spise. Alle slags. Så hvis du er på udkig efter flere af disse pandekager med frugt i, vil jeg tippe dig om min opskrifter på henholdsvis æblepandekager og blåbærpandekager

nemme bananpandekager

stak af bananpandekager

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1012
4,75 from 12 votes (12 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments