Tahin
Opskrifter med tahin
Der findes mange gode opskrifter med tahin. Jeg er især vild med den klassiske hummus og en lækker tahin-dressing, som passer rigtig godt til en god salat eller som smørepålæg. Og skal der snackes lidt kan du også lave dip med tahin, som blot røres op med yoghurt og lidt friske krydderurter.
Med tahin kan du f.eks. lave en lækker tahin-dressing, der går perfekt sammen med mange salater, eller en nem dip til dine grøntsagsstave. Men bagte auberginer og grillede gulerødder med feta er også lækre retter med tahin som en vigtig ingrediens. Og så er kylling med tahin også en god mulighed, når der skal lækker aftensmad med eksotisk inspiration på bordet.
Du kan købe tahin i mange supermarkeder – både i økologiske og ikke-økologiske udgaver – hvilket gør det nemt at have tahin til rådighed. Her skal du bl.a. være opmærksom på, om du køber tahin med eller uden salt, så du ikke selv tilføjer for meget ekstra salt.
Lav din egen tahin
I stedet for at købe tahin kan du selvfølgelig også selv lave din helt egen tahin, f.eks. hvis du gerne vil lave dine retter helt fra bunden. Du skal blot riste afskallede sesamfrø (lys tahin) eller ikke-afskallede sesamfrø (mørk tahin) på en tør pande, lade dem køle af og blende dem med olivenolie og lidt salt.
Hvad er tahin?
Det er ikke mange, der ved, hvad tahin er. Men ofte ved de dog, at tahin er en ingrediens, som især er vigtig, når man skal lave hummus.
Tahin (også kaldet tahini eller sesampasta) er en meget anvendt ingrediens i både nordafrikansk og mellemøstlig mad. Tahin fremstilles af ristede sesamfrø, og man kan lave både mørk og lys tahin ved hjælp af henholdsvis ikke-afskallede og afskallede sesamfrø.
Indhold i tahin
Tahin er en sund ingrediens med mange gavnlige effekter for din krop. I tahin får du kostfibre, der er gode for fordøjelsen, en masse proteiner samt e-vitamin og mindre mættet fedt end eksempelvis smør.
Opbevaring af tahin
Når du skal opbevare tahin, bør det være køligere end stuetemperatur. Køleskabstemperatur vil dog få olien til at stivne.
Tahins holdbarhed kan være helt op til et år, men afhænger som mange andre lignende ingredienser af produktets kvalitet og fremstilling. Men sørger du for at opbevare tahin ordentligt, vil holdbarheden også forlænges. Og du kan selvfølgelig altid smage eller dufte til tahinen for at vurdere, om den fortsat er god og brugbar. Den må i hvert fald ikke være harsk.
Jeg håber, du kan lide mine opskrifter med tahin. Men her på hjemmesiden finder du også mange andre gode opskrifter, der kan give dig inspiration til lækker aftensmad eller en god frokost.