Jeg vil næsten vove at påstå, at alle én gang i deres liv har smagt en leverpostejmad med rødbede. Syltede rødbeder er skønt altid at have stående i køleskabet, men rødbeder kan også bruges til meget mere end det. På trods af at man får blodrøde fingre – eller måske netop derfor – så er rødbeder ret sjove at lege med i madlavningen. Derfor har jeg også en hel del forskellige opskrifter med rødbeder, som jeg håber kan inspirere!
