A38 kender vi nok allesammen, men nok mest som et morgenmadsprodukt. A38 er et syrnet mælkeprodukt, som i al sin enkelhed minder om tykmælk eller ymer. A38 indeholder mælkesyrekulturer, som er godt for vores tarmflora og så har det en syrlighed der virkelig er lækker i flere sammenhænge.
A38
Opskrifter med A38
Jeg har spist en del A38 som barn, ofte med ymerdrys på. A38 smager desuden godt med lidt havreknas på toppen, lidt honning eller sirup samt frugt/bær. Hvis du kan lide at komme det ovenpå morgenmaden, kan jeg anbefale det på fx havregrød eller bagt grød.
A38 er ikke noget jeg har spist meget af i mine voksne år, men jeg synes det er en fantastisk råvare i fx dressinger og smoothies, men også til diverse bagværk. Fx bager jeg altid et fuldkornsbrød med A38 i, og det er vidunderligt hvor svampet det bliver.
Find alle mine opskrifter med A38 ovenfor, og lad dig inspirere til at bruge det syrnede mælkeprodukt til andet end morgenmaden, som du måske kender den eller har fået det mest.