Bagte auberginer med tahin og granatæble
En lækker og mør aubergine mætter så dejligt, at jeg slet ikke savner kød, når menuen står på det. Bagte auberginer kan nemlig sagtens laves som hovedret, men fungerer også super godt som tilbehør til fx lam eller falafler.
Jeg spiser dem gerne på en kødfri dag med en simpel grøn salat til. Det er et nemt og lækkert måltid, som du bestemt ikke bør snyde dig selv for – især hvis du mangler inspiration til det vegetariske køkken.
Bagte auberginer
Ingredienser
Bagte auberginer
- 2 stk auberginer
- 30 g olivenolie* (2 spsk)
- salt og friskkværnet peber
Tahindressing
- 2 spsk lys tahin
- 200 g yoghurt natural
- 15 g olivenolie* (1 spsk)
- 1 tsk stødt spidskommen*
- 1 tsk citron
- salt og friskkværnet peber
- ¼ tsk løgpulver
Topping
- 1 bundt friske koriander
- 1 stk granatæble
Fremgangsmåde
Auberginer
- Auberginerne halveres og 'kødet' ridses i tern med en skarp kniv. Pensl overfladerne med olivenolie og drys med salt og peber.
- Bag auberginerne i 30 minutter ved 180° varmluft.
- Lav imens tahindressingen.
Tahindressing
- Rør alle ingredienser sammen i en skål til en lækker tahindressing. Smag til med salt og friskkværnet peber.
- Servér de bagte auberginer på et fad og drys med tahindressing, granatæblekerner, koriander og evt. dukkah hvis du har.
Mør bagt aubergine med tahindressing og granatæblekerner
Aubergine er en fantastisk grøntsag, fordi den er sindssygt god til at absorbere smag. Grøntsagen i sig selv har en mild smag og en lækker konsistens, men smager altså først rigtig godt, når du fx hælder tahindressing på.
Jeg elsker virkelig tahindressing, og det går godt i sammenspil med auberginerne og andre grøntsager. Hvis du vil have dine retter til at smage mere af mellemøstlig mad, så gør det med tahin. Du kan også bruge skiver af disse bagt auberginer i en buddha bowl, som også er inspireret af det mellemøstlige.
Langtidsbagte auberginer i ovn
Den her opskrift har være for længe undervejs. Det er nemlig en af mine yndlingsmåder at tilberede aubergine på: Ind i ovnen i lang tid. Det er det samme jeg gør i opskriften på fyldte auberginer, og det er også altid et hit.
Man kan også stege auberginer eller grille dem – hvis du holder grillaften og mangler en vegetar mulighed, så er grillet aubergine med tahindressing et fuldstændig oplagt valg. Du kan også kaste dig ud i grillede auberginer.
Inspiration til opskrift med aubergine: Baba ganoush.
Krydret mellemøstlige bagte auberginer
Denne opskrift er inspireret af mellemøstlig mad, der jo har det med at være godt krydret. Jeg er stor fan af at bruge spidskommen, men man kan også lave en dukkah – en krydderblanding, der faktisk stammer fra Egypten. Dukkah består af sesamfrø, hasselnødder og krydderier som koriander, spidskommen og peber.
Hvis du ikke har prøvet at lave dukkah før, så er disse bagte auberginer en fantastisk undskyldning for at få det smagsfulde mellemøstlige spice prøvet af. Når auberginerne har været i ovnen, skal der nemlig bare toppes med tahin, granatæblekerner, dukkah og gerne lidt frisk koriander. Så har du en flot og velsmagende aftensmad, der tager dig til et sted i Mellemøsten.
Lyst til flere retter med aubergine? Prøv min vegetar moussaka, klassisk Moussaka eller mine kødboller af lam med auberginehummus.