Pasta penne i tomatflødesauce
Skal aftensmaden være nem, lækker og gøre mig i godt humør, så ender menuen altid med at stå på pasta herhjemme. Der findes et væld af forskellige pastaretter og pastatyper, så jeg bliver aldrig træt af at spise pasta.
I dag kommer endnu en opskrift på pasta til min samling. Nemlig pasta penne i tomatflødesauce, som er uden kød men rig på smag. Det er skøn og nem aftensmad, som kan laves hurtigt på en hverdag.
Pasta penne i tomatflødesauce
Denne penne pasta i tomatsauce med fløde er pastapenne med en umamibombe af en sauce. Det er virkelig en lækker og cremet pastaret. Saucen laves på både løg og hvidløg, tomatpuré, hvidvin, flåede tomater og fløde, og retten bør selvfølgelig anrettes med parmesan. Der skal altså ikke spares på noget, når man laver pasta penne i tomatflødesauce.
Jeg bruger pennepasta til den her ret. Langt de fleste kender nok til penne, da det er en af de klassiske typer af pasta, som også er nem at finde i Danmark. Penne kommer fra det latinske ord for fjerpen, og pastatypen hedder penne, fordi den netop skal efterligne spidsen på en fyldepen.
Opskrift på cremet pasta penne
Penne pasta i tomatsauce med fløde er en nem opskrift, som er hurtig at lave. Mens pastavandet kommer op at koge, kan du lave saucen og lade den stå at simre, mens pastaen koger.
Når du vender pennepasta sammen med sauce og pastavand, så er det vigtigt at røre i lidt tid indtil saucen har fået en god konsistens og retten er blevet cremet. De sidste få minutter er det, der gør den store forskel på, hvor cremet retten bliver.
Det er oplagt at bruge pastapenne til retten, da denne type er god til at samle saucen op. Men du kan også snildt bruge rigatoni, en lang type pasta eller din yndlings.
Pasta penne i tomatflødesauce
Ingredienser
Pasta penne
- 1 stk løg
- 2 fed hvidløg
- 15 g olivenolie*
- 15 g tomatpuré*
- 100 ml hvidvin
- 1 dåser flåede tomater
- 150 ml fløde
- 250 g pasta penne
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- ¼ bundt basilikum
- 50 g Parmesan
Fremgangsmåde
- Snit løg og hvidløg fint og steg det af i gryden indtil de er let klare.
- Tilsæt tomatpuréen og steg yderligere i ca. 30 sekunder.
- Kom hvidvin i gryden og lad det fordampe til en 1/3 del. Tilsæt flåede tomater og fløde, og lad det hele simre i ca. 5-6 minutter.
- Kog pastaen i saltet vand, ca. 1 minut mindre end anvist på pakken.
- Kom pastaen og lidt af kogevandet i gryden med saucen og lad det hele samle sig i ca. 1-2 minutter. Smag til med salt og peber.
- Anret med basilikum og parmesan.
Følg også med her..
Følg endelig også med på mine sociale medier, fx på min Facebook-side og min Instagramprofil hvor jeg dagligt deler en masse inspirationsbilleder til nem hverdagsmad. Du kan også tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor jeg hver lørdag sender en madplan ud på gode opskrifter.