Laksemousse – cremet og lækker!

cremet laksemousse

Laksemousse er en af de mest populære retter, når det kommer til fisk. Det er en cremet og lækker mousse, der er let at lave og som smager fantastisk. Det er en af de retter, der er nemme at lave, men som stadig er fuld af smag – perfekt til at imponere gæster med, som en let forret.

Denne servering er en af mine favoritter, og derfor vil jeg gerne dele opskriften på den bedste laksemousse med jer.

Opskrift på laksemousse af varmrøget laks, creme fraiche og citronsaft

Det er super nemt at lave laksemousse på få minutter. Det kræver kun fem ingredienser: Varmrøget laks, creme fraiche, citronsaft samt salt og friskkværnet peber. Alle ingredienser skal blot røres godt sammen, og så har du en utrolig dejligt og cremet laksemousse med varmrøget laks. Perfekt til frokost eller som en let forret med brød eller blinis til. 

På toppen har jeg pyntet af med lidt frisk dild, men her ville du også kunne bruge lidt hakket purløg. 

hjemmelavet laksemousse

Laksemousse

Opskrift på nem og cremet laksemousse med varmrøget laks, creme fraiche og citron. Perfekt til ristet rugbrød, blinis eller i sandwich.
5 fra 1 stemme
Antal: 2 Personer
Forberedelse5 minutter
I alt5 minutter

Ingredienser

  • 125 g varmrøget laks
  • 100 g creme fraiche 18 %
  • ½ stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Servering

  • Dild (til pynt)

Fremgangsmåde

  • Fjern skindet fra laksen, og skrab det brune af, hvis noget sidder på.
  • Rør laksen med cremefraiche, 1 tsk revet citronskal, saften fra 1/2 citron. Smag til med salt og peber.
  • Stil laksemoussen på køl indtil servering. Anret med frisk dild på toppen.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvad kan jeg bruge laksemousse til?

Laksemousse er god som en let frokost eller forret. Laksemousse er fantastisk på alt fra blinis, ristet rugbrød eller i en sandwich med sprød salat. Her kommer et par gode forslag til hvad du kan bruge moussen af laks til: 

  • Hvis du skal have gæster, så vil jeg virkelig anbefale at servere laksen i en hjemmelavet vandbakkelse. Det er super nemt og delikat.
  • Det smager rigtig dejligt at servere laksemoussen på hjemmelavede spinatvafler.
  • Blinis er en god forret, og herpå kan du spise laksemoussen.
  • Madpandekager kan fyldes med grøntsager, salat og den cremede mousse af varmrøget laks. Det smager utroligt dejligt.
Tilbehør til laksemousse

Laksemousse med creme fraiche

Tilbehør til laksemousse

Tilbehør til laksemousse kan være alt fra ristet rugbrød, blinis, sprød salat eller grøntsager. 

Sådan serverer du laksemousse: Laksemousse er super nem at servere. Kom blot laksemoussen i en skål, pynt med lidt frisk dild og så kan man selv tage for sig. Du kan også portionsanrette i små skåle med lidt rugbrødschips til.

Læs også: Elsker du laks, så kan du se alle mine lakseopskrifter lige her.

Laksemousse med varmrøget laks
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1003
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments