Mormors eller farmors gode gammeldags frikadeller, helstegt kylling eller oksesteg med hvide kartofler, agurkesalat og brun sovs – SÅ er vi landet i det danske køkken. Der findes så mange gode klassiske danske retter, som vi altså ikke må stoppe med at lave. Der er så meget tradition bundet med danske retter og mad, og til højtider – både jul og påske – nyder vi særligt godt af dem.
Vi har nok alle sammen dén dér ret som popper først frem i tankerne, hvis vi bliver spurgt om vores favorit fra det danske køkken. Dén der ret, som vi altid har fået som barn hos bedsteforældre. De danske retter har det med at have fået en stor betydning for os, og det skal vi bevare. Nedenfor har jeg samlet mine opskrifter på klassisk dansk mad.