Squash lasagne
Ligesom mange andre, så elsker jeg også lasagne. Jeg laver dog gerne variationer af lasagne nogle gange, og derfor blev denne squash lasagne en ny favorit.
Squash lasagne laves nøjagtig som en klassisk lasagne med oksekød, dog er denne spækket med endnu flere grøntsager end normalt – heriblandt både squash.
Hvis du er på jagt efter en sund lasagne med squash, så er du landet det helt rigtige sted. I denne version er der selvfølgelig stadig godt med bechamelsauce og en god kødsauce i lasagnen, men jeg synes, at smagsoplevelsen bliver hævet af grøntsagerne. Jeg håber du har lyst til at prøve min squashlasagne opskrift nedenfor.
Squash lasagne
Ingredienser
Kødsauce
- 2 stk gulerødder
- 1 stk løg
- 1 fed hvidløg
- 2 kviste frisk timian
- 15 g olivenolie* (1 spsk)
- 500 g hakket oksekød
- 30 g tomatpuré* (2 spsk)
- 1 dåser flåede tomater
- 500 ml vand
- salt og friskkværnet peber
Bechamelsauce
- 40 g smør
- 60 g hvedemel
- 700 ml sødmælk
- ½ tsk muskatnød*
- salt og friskkværnet peber
Desuden
- 9 stk lasagneplader
- 1 stk squash
- 150 g revet mozzarella
Fremgangsmåde
Kødsauce
- Skræl gulerødder og pil løg samt hvidløg. Hak gulerødder og løg i fine tern. Pres hvidløg og snit timianen fint.
- Sæt en stor gyde på højeste blus. Når gryden er varm tilsættes olien samt gulerødder, løg, hvidløg og timian. Steg det af i et par minutter.
- Tilsæt kødet til gryden og steg det med i et par minutter. Tilsæt tomatpure samt de flåede tomater og rør det sammen.
- Tilsæt vand og skru ned for varmen. Lad det hele stå og småsimre i ca. 1 time til 1,5. Smag til med salt og friskkværnet peber.
Bechamelsauce
- Smelt smør i en mellemstor gryde, ved medium varme.
- Kom mel i gryden og rør det hele sammen i et par minutter – vigtigt at du rører et par minutter, da dette "bager" smagen af mel væk.
- Tilsæt gradvist mælken under konstant omrøring. Smag til med revet muskatnød samt salt og peber.
Lasagne
- Tænd ovnen på 160 grader varmluft.
- Skær squash i tynde skiver, som hvis det var lasagneplader.
- Kom først kødsauce i bunden af et stor ildfast fad. Kom bechamel ovenpå kødsaucen, dernæst et lag lasagne plader og så kommer du skiver af squash ovenpå. Fortsæt i lag, og afslut med et sidste lag kødsauce med bechamelsauce på toppen.
- Drys til sidst med revet mozzarella.
- Bag lasagnen i ca. 40-45 minutter. Top med friske basilikumsblade.
Opskrift på lasagne med squash og gulerødder
Denne lasagne med squash og gulerødder er en lidt sundere variant end den klassiske, som vi kender den. Jeg vælger nemlig at komme gulerødder i min kødsauce, og så lægger jeg squash mellem lagene af kødsauce. På den måde er der også brug for færre lasagneplader. Samtidig giver det en fantastisk smag og en ekstra tekstur til lasagnen.
Prøv også
Hjemmelavet cannelloni med spinat og ricotta – som ligeledes er en anderledes slags “lasagne” hvor man bruger pastaplader.
Hjemmelavet squash lasagne
Min opskrift på hjemmelavet lasagne med squash og gulerødder er simpel at lave. Den tager dog lidt tid, idet jeg godt kan lide at give kødsaucen lov at simre i mindst en time for smagens skyld. Jeg laver også bechamelsaucen fra bunden med masser af muskatnød.
Er du i tidsnød, kan du dog sagtens bruge en færdiglavet sauce og nøjes med at lade saucen simre til kødet er tilberedt. Hvis du har tiden, vil jeg dog anbefale at du investerer et par timer til denne opskrift. På den måde får du en drønlækker squash lasagne, som du kan spise til aftensmad i flere dage.
Savner du mere inspiration til aftensmaden?
Du kan finde masser af opskrifter på aftensmad på min blog. Til de travle dage kan jeg anbefale en af mine nemme pastaretter.