Jeg er på barsel - vender stærkt tilbage
Appetizer
Her er mine bedste opskrifter på appetizer, også kendt som Hors d’œuvre. Opskrifterne er velegnede til alle mulige sammenkomster fx nytår, til velkomstdrink når du får gæster eller til fest.
Appetizers er ideelle til at dække den mindre sult før hoved menuen serveres, da de er nogle små simple retter, som oftest er serveret kold. Altså perfekte at forberede til hvis du skal have gæster og vil imponere en smule. Jeg elsker selv at servere de små skønne retter før jeg byder til bordet, da det leder til noget dejlig snak mellem gæsterne, mens man måske venter på den sidste, færdiggør forretten. Derudover er appetizers en dejlig måde, hvorpå det kan give gæsterne en forsmag på hvad der er i vente for dem ved spisebordet.
Mine bedste opskrifter ideer på Appetizers
Når det kommer til opskrifterne er jeg selvfølgelig klar med noget inspiration, om du mangler ideer til fest eller måske til årets sidste dag. Jeg selv er ellevild med appetizers med laks. Skal det være lidt fancy, og det må det jo gerne, så ville jeg servere de skønne sprøde vandbakkelser med laks. Den har hele pladen, og er den bedste start på en god aften!
Appetizer til nytår
Nytår er en oplagt mulighed for at lave appetizers. Aftenen er jo lang, og man det bliver en meget lang aften hvis man skal sidde ved bordet hele aftenen. Så start med en stående hånd snack til velkomstdrinken måske. Det kunne være nogle lækre sprøde pita chips, et ristet brød med gedeost og pesto eller måske en simpel hjemmelavet butterdejs grissini. Der er en masse inspiration af hente, og der vil løbende tilføjes flere skønne ideer til inspiration. Tjek også snacks til nytår, hvis du mangler inspiration her.
Appetizer til champagne eller velkomstdrink
Der gælder det samme for alle sammenkomster. Før menuen er det altså lækkert at have en lille ting mere end sit glas champagne eller ens (måske) sprudlende velkomstdrink. Jeg er hvertfald nogle gange kommet afsted på en lidt for tom mave, og ville have ønsket at der var serveret en appetizer til champagnen. Om det så havde været et lille djævleæg eller et stykke simpel bruschetta med tomat og basilikum ville have været mere end fint for mig.
Så tip herfra; er der budt ind til fest og sjov så have en lille nem opskrift på en appetizer klar til dine gæster. Du kan som sagt altid søge inspiration lige her på siden.