Myntedip med hvidløg

Myntedip med hvidløg

Myntedip er virkelig så lækker en dip til mange ting! Jeg er selv ret glad for diverse dips, smørepålæg, tapenader og spreads (kært barn, har mange navne), som jeg næsten bruger dagligt. Jeg har altid en eller anden form for dip, spread eller creme stående i køleskabet, som jeg bruger på alt fra kiks, knækbrød, skiver af diverse brød, vafler eller i sandwiches – det er kun fantasien der sætter grænser. Ofte også som topping på en salat.

Min dip med mynte er dejlig cremet og er også perfekt til eksempelvis grøntsagsstave, som en snack om formiddage, eftermiddagen eller bare til aftensmaden. Præcis som med en hjemmelavet fetacreme.

Til dippen her, skal du bruge få ingredienser, minimal tid og en blender. Har du sørger for disse, så kan du gå i krig med denne grønne dip lavet på yoghurt, mynte og hvidløg. 

Myntedip med hvidløg

Myntedip med hvidløg

En skøn myntedip lavet af yoghurt, hvidløg og krydderier. En skøn dip med mynte kan bruges til salater, brød, falafler, i pitabrød mv.
5 fra 4 stemmer
Antal: 1 portion
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

Fremgangsmåde

  • Kom alle ingredienserne (inkl skal og saft fra 1/2 citron) i en blender og kør til det er en ensartet dip.
  • Smag til med mere salt, peber og citron alt efter smag og behag.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på myntedip med hvidløg 

Denne myntedip er så simpel at lave, og tilmed smager den virkelig af noget – en kombination af hvidløg og friske krydderurter. Nedenfor kan du se ingredienslisten, som desuden er kort. Mængderne til myntedippen er angivet i opskriften. 

Alle ingredienserne skal faktisk blot blendes og derfra kan man smage til med fx mere mynte, hvidløg, citron samt salt og friskkværnet peber. Meget nemt og så har du en fantastisk sødlig dip med mynte.

Læs også: Hvis du er glad for dressinger med mynte, vil en indisk raita måske også falde i din smag. Den minder meget om denne dressing.

Myntedip til pitabrød

myntedip opskrift til lam

Ingredienser til hjemmelavet dip med mynte

  • Græsk yoghurt: Jeg bruger den yoghurt der har højst fedtprocent, som er 10 %. Det synes jeg giver den bedste smag, men 2 % versionen er også udemærket. Alternativt kan du bruge skyr, hvis den skal være fedtfattig. 
  • Mynte: Massere af frisk mynte i. Der er mange forskellige mynte på markedet, og du kan passende lave et mix eller bruge den du har tilgængelig. 
  • Spidkommen: Det kan du udelade, men det giver alligevel dippen lidt karakter. 
  • Hvidløg: Det kan du også udelade, men det smager så dejligt i. Du kan passende smage den til med den mængde hvidløg du foretrækker. 
  • Citron: Smager altid til med citron. Lidt revet skal i er også lækkert. 

Myntedip som tilbehør – fx til lam og krydret mad

En myntedip er nem at lave og så passer den godt til krydret mad, fx retter fra det indiske køkken. Dippen er også god sammen med flere retter fra det mellemøstlige køkken. Fx lam, kebab af okse eller kyllingekebab på spyd. Jeg har fx spist myntedippen til min salat med lamme meatballs og auberginehummus. Det var helt formidabelt. 

Myntedip er god med brød. Så fx i sandwiches eller bare smurt på en brødskive. Selv elsker jeg at komme en myntedip i hjemmelavet pitabrød, fx med linsefrikadeller eller falafler

Sammen med en indisk dahl eller butter chicken er myntedippen helt fantastisk. Enten ovenpå retten eller til at dyppe fladbrød eller naanbrød i. Dippen er virkelig skøn til flere retter, uanset om der altså serveres tikka masala med kylling, samosa eller lign. 

myntedip som tilbehør
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 4 votes (4 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments