Gulerodspuré
Gulerodspure er en skøn og farverig ide til et alternativt tilbehør, fx til en steg, chips eller grøntsagsstænger. Ja, man kan sagtens dyppe gulerødder i gulerodspuré – det er overraskende lækkert! Ananas i egen juice helt bogstavligt talt.
Med en gulerodspure har du også en nem måde at få lidt flere grøntsager ind i dit måltid, uden man behøver at tygge på flere gulerødder end højst nødvendigt. Det er også virkelig lækkert at vende sammen med fx stegte kartofler, som du kan se længere nede i indlægget.
Gulerodspuré
Ingredienser
- 5 stk gulerødder
- 200 ml vand
- 30 g smør
- 45 g olivenolie*
- salt og friskkværnet peber
- 0,5 stk citron
Smagsgivere
- ¼ bundt frisk estragon
Fremgangsmåde
- Skræl dine gulerødder og skær dem i grove stykker.
- Kog dem i letsaltet vand til de er møre, ca. 30 min. – vandet skal kun lige dække dulerodsstykkerne.
- Blend til en glat puré med 1 dl af kogevandet, smør og olivenolie. Smag til med salt, peber og citronsaft. Tilsæt estragon hvis du lyster.
En nem opskrift på gulerodspure
Det er en utrolig nem opskrift, der ikke tager ret meget længere tid end den tid, hvor gulerødderne koger. Derudover er gulerodspure bare så velsmagende, at det er en af de opskrifter, som jeg selv kommer tilbage til igen og igen! Særligt når jeg gerne vil lege lidt med farverne og tilføje pang til en ret med kød og kartofler.
Prøv også: En simpel græskarpuré eller en græskarmos.
Cremet gulerodspure som tilbehør
Først og fremmest er denne opskrift perfekt at servere til kød – oksemørbrad, svinemørbrad, steak, you name it. Den sødlige puré kan nemt erstatte sovsen, så du får et måltid med en lidt sund tilgang til tilbehøret. Puréen er også lækker til fisk, fx farseret rødspætter.
Da puréen blendes helt glat, er det også oplagt at bruge den som gulerodsmos til småbørn og babyer. Den er nemlig sund og nærende og nem at spise.
Lav variationer af din gulerodspuré
Udover at det er nemt at lave, så er gulerodspure også genialt, fordi man kan lave forskellige versioner af det. Der er nemlig rigtig mange smagsnuancer, som smager godt sammen med den sødlige smag af gulerod. Og det her er kun en håndfuld af dem:
- Appelsin: Smag til med appelsin, når du laver puréen. Den syrlige appelsinsaft giver nemlig et rigtig godt modspil til gulerod, og derfor laver jeg tit min gulerodspure med appelsin – bare lige et skvæt er nok til at fremhæve den milde puré, hvor der i forvejen også skal citron i.
- Estragon: Estragon og gulerødder er en skøn smagskombination. Derfor kan du roligt tilføje lidt estragon til blenderen, når du laver puréen. Du kan også selv smage, hvad jeg mener med at det er en skøn kombination i denne cremet pasta med gulerodssauce.
- Fløde: Til dig, der ikke kan få nok af cremede konsistenser, så tilsæt fløde i stedet for vand. Du skal dog kun bruge ca. 1 dl fløde, men prøv dig lidt frem med konsistens og tykkelse, når du blender, og tilsæt eventuelt mere.
- Smør: Smør giver både en god smag og ekstra cremethed. Så det kan du også roligt tilsætte – især hvis puréen skal bruges til oksemørbrad eller et andet stykke kød.
Jeg er sikker på der også er mange andre muligheder, så prøv dig frem, når du laver puré. Man kan også tilsætte andre kogte grøntsager, fx sød kartoffel eller jordskokker.