Blinis med stenbiderrogn

blinis med boghvedemel og rogn

Blinis med stenbiderrogn smager himmelsk, og gør sig helt perfekt som en forårsforret i de dejlige forårsmåneder vi befinder os i nu, hvor stenbiderrogn er i sæson. De nybagte blinis er bagt med boghvedemel smager vidunderligt, de har en karakterisk smag og er herlige sammen med et glas bobler, hvad end det er som en forret, appetizer eller som en del af en lille brunch i den kommende weekend. 

Måske du ved det, men en blini stammer fra Rusland hvor den traditionelt bages med boghvedemel og serveres med creme fraiche, caviar og purløg. Det har jeg ladet mig inspirere af, og derfor bruger jeg purløg frem for rødløg. Men du kan selvfølgelig bruge rødløg!

Blinis med stenbiderrogn og creme fraiche

Stenbiderrogn, også kendt som dansk kaviar, er de fineste små laksefarvede rogn – de er typisk først i sæson fra start februar til april, men de kan findes på frost året rundt og derfor kan de også spises til nytår og andre festlige begivenheder. 

Jeg elsker stenbiderrogn, men spiser dem helst i sæsonen – sådan har jeg det med de fleste råvarer, de skal spises i sæson, og så har man noget at se frem til. Men min opskrift på blinis bruger jeg igen og igen, fordi dem kan jeg spise året rundt, det handler blot om fyldet og her kan man jo være kreativ. Det kunne fx være fyld af laks og avocado eller noget helt tredje. Eller et mix af forskellige fyld. 

binis med fyld af stenbiderrogn

binis med stenbiderrogn opskrift

Mine bedste tips til blinis med stenbiderrogn 

  • Klargør alt tilbehør til blinis: Salt dine stenbiderrogn, hak purløg eller rødløg, kom fuldfed creme fraiche i en skål og klargør krydderurter. Sæt alle tilbehør i køleskabet, så du blot skal tage det ud, lige inden servering. 
  • Bag dine egne blinis: Lav dine egen blinis, det er supernemt! Du kan være på forkant og stege blinis dagen før brug og blot lune dem i ovnen, inden servering. 
  • Anretning: Du kan enten anrette dine blinis i køkkenet og servere dem på et fad for dine gæster – skal gøres lige inden servering for den bedste oplevelse. Du kan også sætte alt tilbehør på bordet og lade dine gæster om det.  

Opskrift på blinis med stenbiderrogn

Blinis med stenbiderrogn er nemme at tilberede og forberede. Du kan være på forkant med blinis og alt fyld, hvilket er helt eminent hvis du vil bruge minimal tid i køkkenet, når du får gæster på besøg. 

Opskriften er meget nem at gå til. Alt du skal bruge for at lave den yndige servering er blinis, stenbiderrogn, creme fraiche, purløg og friske krydderurter. Citron, salt og peber er en selvfølge. Førnævnte er et godt udgangspunkt, og du kan sagtens tilføje nogle andre blinis topping. 

Du kan få fat i stenbiderrogn der er urenset eller renset ved fiskehandleren, hvor jeg anbefaler dig at købe dem. Den rensede variant er en smule dyrere, men det gør arbejdet lettere for dig. Beregn ca. 50 g stenbiderrogn pr. person til en forret – de bliver hurtigt spist, og nu hvor sæsonen er så kort, skal det nydes! Du kan også fordoble mængderne og spise dem til hovedret, hvis du er ellevild med de lyserøde rogn. Eller afprøve en sprød pizza med stenbiderrogn – det er så lækkert!

blinis til forret

Blinis med stenbiderrogn

Opskrift på hjemmelavede blinis med stenbidderrogn, creme fraiche og purløg. Servér mini blinins til forret nytårsaften, påske og foråret.
4,80 fra 5 stemmer
Antal: 4 Personer
Forberedelse1 time 10 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt1 time 20 minutter

Ingredienser

Blinis

  • 200 g boghvedemel*
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver*
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 spsk honning
  • 1,25 dl vand
  • 290 g creme fraiche 38 %
  • 4 stk æg
  • 20 g smør

Topping

  • 300 g stenbiderrogn
  • 1 bundt purløg
  • 200 g creme fraiche 38 %
  • 0,5 bundt dild
  • 1 stk citron
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Blinis

  • Del æg i blommer og hvider.
  • Mix boghvedemel, hvedemel, bagepulver og salt i en skål.
  • Tilsæt creme friache, vand, æggeblommer og honning og rør ingredienserne sammen til en lind dej. Lad den hvilke på køkkenbordet i 45 minutter.
  • Smelt smør og pisk æggehvider stive. Vend smør og de piskede æggehvider forsigtigt i dejen.
  • Varm en pande op og kom lidt smør på panden. Kom 1-2 spsk dej på panden og prøv så vidt at forme små og runde blinis med en diameter på ca. 4 cm – sørg for de ikke rammer hinanden. Når overfladen på de små blinis laver lidt bobler vendes de og bages kort på den anden side, til de er gyldne.

Anretning

  • Smag stenbiderrognen til med salt.
  • Hak purløg eller rødløg fint.
  • Pynt hver blinis med 1 spiseske creme fraiche, stenbiderrogn, hakket purløg, lidt friskplukket dild og friskkværnet peber.
  • Anret på fade og servér dem lune med et par skiver citron.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hjemmelavede blinis pandekager med boghvedemel

Det er super nemt at bage sine egne blinis pandekager, og du vil opleve at opskriften her er meget nem at gå til. Dejen er lavet med bagepulver og boghvedemel, og der er ikke gær i dejen. Så drop dem du kan købe færdiglavet, men prøv at bag dine egne mini blinis. 

Så nemt er det: Du skal blot blande boghvedemel med salt og bagepulver i en skål og derefter tilsætte tykmælk, vand, æggeblommer og honning sammen til en dej. Dejen skal hvile en time på køkkenbordet og derefter kan du fortsætte processen hvor æggehvider piskes stive og vendes i dejen med smeltet smør. 

Jeg steger mine blinis på en ganske almindelig pande ved middel varme i lidt smør. Du behøver altså ingen blinispande, men sejt hvis du har en – så bliver de 100 % ens i udtrykket! Herefter er de klar til servering, og servér dem straks, imens blinisene stadig er lune for så er de bedst. 

Læs også: Hvis du også er vild med stenbiderrogn og er kommet i forårsstemning, kan jeg anbefale dig disse hvide asparges med hakkede æg og stenbiderrogn. Det er sådan en lækker servering, og oplagt som en del af et forårsbord. Jeg kan også anbefale kalvetatar med stenbiderrogn med aspargesmayonnaise som forret.

binis med stenbiderrogn og creme friache

Blinis til forret

Blinis er den perfekte forret – det er der vist ingen tvivl om. Eftersom stenbiderrogn er i sæson i foråret, er de oplagt at bruge som en del af et påskefrokostbord sammen med andre skønne påskefrokostretter eller blot hvis du skal holde en lille forårsfrokost. 

De skønne blinis med stenbiderrogn er også perfekte som en lille snack eller forret til nytår, fordi de er nemme at forberede og en gudesmuk servering. Serveres allerbedst i selskab med fuldfed syrlig creme fraiche og friske krydderurter som dild eller purløg. Og selvfølgelig et koldt glas bobler eller hvidvin til. 

binis med stenbiderrogn-7

binis-forret-nytår

blinis-nytår-stenbiderrogn
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,80 from 5 votes (5 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments