Rabarbermazerin tærte, er så lækkert! I sidste uge, da jeg var på ferie i Pyrenæerne delte jeg et billede af denne lækre rabarbertærte på min Instagram. Den var I ret vilde med, og jeg lovede at dele opskriften med jer, så snart jeg kom tilbage til København. Og den skal I derfor få fingrene i nu.
RABARBERMAZERIN TÆRTE MED SIRUP
Min kærestes mormor, som jeg finder meget inspirerende havde på forhånd lavet bunden klar til vi kom. Hun sagde derfor til mig, at jeg måtte lave med den hvad jeg ville. Hun havde rabarber på terressen og en hjemmelavet ingefærsirup stående også – hun laver alting fra bunden, og det er så fantastisk. Jeg bliver så inspireret af det, og får lyst til selv at gøre mig mere i den slags.
Bunden er derfor en mørdej, hvor på der er revet marcipan. Rabarberne er skåret til og lagt i små kvadranter, men det behøver du ikke at gøre. Til sidst er der hældt sirup ud over. God kagebagning! Psst. jeg deler også en opskrift på brombærtærte lige her.
RABARBEROPSKRIFTER
Er du vild med rabarber, så prøv også fx rabarberkompot, rabarberkage med mandler, rabarbertrifli med knas eller rabarbermuffins.
FÅ OPSKRIFTEN PÅ RABARBERMAZERIN TÆRTE HER:
- 130 g hvedemel
- 90 g koldt smør
- 65 g flormelis
- 1 stk æg
- 200 g marcipan, groftrevet
- 10 stilke rabarber
- 100 g sirup, evt. rabarber- eller ingefær
-
Smuldr smør i en skål. Tilsæt flormelis og æg, og saml dejen forholdvis hurtigt. Stil den herefter på køl i mindst to timer, gerne dagen før hvis du har tid.
-
Tag dejen ud 5-10 minutter før, så du kan arbejde med den. Tryk den ud i en smurt tærteform eller beklæd den med bagepapir. Smuldre den revet marcipan over bunden.
-
Skær rabarberstilkene i 1 x 4 cm, og læg dem i kvadranter á tre, som på billedet. Hæld din sirup henover og pensl det over det hele, så det bliver fordelt og trænger ned mellem rabarberne.
-
Bag i en forvarmet ovn på 180˚ i 25-30 min., til rabarberne er møre.
-
Server med en klat vaniljeis eller cremefraiche.
-
Velbekomme.
TIP: Vaniljeis til er så godt!
Skriv en kommentar