Nøddekurve med is – sprøde hasselnøddekurve!

nøddekurve med is fyld

Hjemmelavede nøddekurve er vildt nemme at lave. Du kan lave dem på under 15 minutter og derefter kan du fylde dem med en god is eller frugt og servere dem til dessert. Du kan også dyppe kurvene i smeltet chokolade, hvis det skal være lidt ekstra lækkert.

Nøddekurve med is til dessert

Nøddekurve er en skøn dessert – både til sommer, nytår eller hvis du får gæster på besøg en fredag aften. De sprøde hasselnøddekurve kan fyldes med is, frugt eller flødeskum og chokoladestykker – det er kun fantasien der sætter grænser. 

Jeg har serveret disse nøddekurve med en hjemmelavet kokosis og revet lidt chokoladeflager på toppen. Det er en skøn dessert, som er oplagt at servere til fx nytår. En hjemmelavet vaniljeis og lidt friske jordbær ville også være en drønlækker smagskombination, særligt til sommer. 

Inspiration til flere gode desserter: Rødvinspocheret pærer med straciatella is og hvid chokolade panna cotta.

Nem opskrift på nøddekurve 

Det er rigtig nemt at lave en hjemmelavet nøddekurv. Nøddekurvene er lavet med hasselnødder og glukosesirup, som er grunden til at de kan hænge sammen. Hasselnødderne blendes fint og derefter blandes de godt sammen med de resterende ingredienser. 

For at gøre det nemt for dig at lave disse nøddekurve har jeg lavet en video til dig, hvor jeg viser dig hvordan kurvene formes på glasset. 

hjemmelavet møddekurve med glukosesirup

Nøddekurve

Opskrift på sprøde hjemmelavet nøddekurve med fyld af is. Man kunne også komme frugtstykker i. Disse nøddekurve er med hasselnødder og er desuden super nemme at bage, det kan du også se i videoen herunder.
4,50 fra 2 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse10 minutter
I alt15 minutter

Ingredienser

  • 25 g hasselnødder*
  • 25 g smør
  • 25 g sukker
  • 20 g glukosesirup
  • 25 g hvedemel

Noter

Opbevaring: Nøddekurvene kan holde sig sprøde, hvis de opbevares i en lufttæt beholder. 

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 175 grader, varmluft.
  • Lad smør blive blødt.
  • Blend hasselnødder fint og vend det godt sammen med de resterende ingredienser til en homogen masse. Dette kan du gøre med hænderne eller en ske.
  • Kom 4 spiseskefulde ud på et stykke bagepapir og pres dem flade til de får en diameter på ca. 10 centimer. Form dem gerne, så de bliver så runde som muligt.
  • Bag dem i ca. 5-6 minutter eller indtil de er gyldne. Når de kommer ud af ovnen skal de afkøle i ca. 15-20 sekunder. Herefter kan du med en spatel tage dem af pladen og komme dem over et glas. Tryk dem forsigtigt ned over glasset, så de danner en form som en kurv.
  • Tag dem af glasset og kom ønskede fyld i.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Kan nøddekurve laves før de skal bruges? Og hvordan skal de opbevares?

Du kan sagtens lave nøddekurvene på forhånd – det er blot vigtigt at de er helt afkølet inden de pakkes. Herefter skal de opbevares i en lufttæt beholder, og det er vigtigt så de holder sig sprøde. 

Du kan altså derfor med fordel allerede lave en dobbelt portion når du er i gang, så du altid lige har til at smække en nem dessert sammen. 

sprøde nøddekurve

nøddekurve opskrift

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,50 from 2 votes (2 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments