Kærnemælksboller – koldhævede og æltefrie

Kærnemælksbolleropskirft

Kærnemælksboller er en klassiker, der aldrig går af mode. Jeg har længe været på jagt efter en god opskrift på boller med kærnemælk, som er nemme at lave. Det har jeg endelig gjort, og disse boller er både koldhævede, æltefrie og grove.

Kærnemælk giver en rigtig god krumme til bollerne, som gør dem svampede og faktisk er de også gode på anden dagen. Prøv opskriften, og glæd dig til at nyde de bedste kærnemælksboller, som ovenikøbet er SÅ nemme at lave, at det næsten skulle være lyv.

Kærnemælksbolleropskirft

Kærnemælksboller – koldhævede og æltefrie!

Nemme koldhævede kærnemælksboller, som er æltefrie. De skal langtidshæve over natten, og de er super svampede og lækre.
5 fra 1 stemme
Antal: 8 Boller
Forberedelse10 minutter
Tilberedelse15 minutter
Hævetid (minimum)8 timer

Ingredienser

  • 8 g gær
  • 100 ml vand (lunkent)
  • 400 g kærnemælk
  • 10 g flagesalt
  • 10 g sukker
  • 400 g hvedemel
  • 100 g grahamsmel (eller andet fuldkornsmel)

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

  • Opløs gæren i vandet og rør efterfølgende kærnemælk, salt og sukker med.
  • Tilsæt alt melet og rør dejen sammen til den er sammenhængende – der skal ikke æltes, blot røres.
  • Sæt dejen på køkkenbordet ved stuetemperatur i 1,5 time, tildækket. Kom den derefter på køl til næste dag. Skal minimum hæve i 8 timer.
  • Forvarm ovnen minimum 220 grader, gerne 240 grader, hvis du kan. Sæt gerne et bagestål ind, hvis du har.
  • Vend dejen ud et bord, og hak dejen ud i 8 boller. Kom dem forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag bollerne gyldne og sprøde i ca. 14-16 minutter.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Opskrift på koldhævede kærnemælksboller

Koldhævede kærnemælksboller er den perfekte løsning, når du vil forkæle familien med nybagte boller uden at bruge timer i køkkenet. Med kærnemælk som en vigtig ingrediens får bollerne en dejligt mild og let syrlig smag, der passer perfekt til både morgenbordet og eftermiddagskaffen. Denne opskrift kræver kun få ingredienser, og med en koldhævning natten over kan du vågne op til en dej, der er klar til at blive bagt – nemmere bliver det ikke!

Du skal blot blande mel, kærnemælk, gær, salt og en smule sukker, røre det hele sammen, og lade dejen hvile i køleskabet natten over. Resultatet er saftige boller med en let sprød skorpe og en lækker, blød krumme. Det er en simpel metode, der giver fantastiske resultater hver gang.

Tip! Denne opskrift kan nemt tilpasses dine præferencer, og du kan eksperimentere med forskellige typer mel og fyld som fx kerner eller nødder. Du kan også rive lidt gulerødder eller squash i dejen.

Nemme æltefrie kærnemælksboller

Hvis du leder efter en opskrift på nemme kærnemælksboller, der ikke kræver hverken røremaskine eller stærke arme, er æltefrie boller vejen frem. Denne opskrift gør det muligt at lave lækre boller uden at bruge tid på at ælte dejen. Det er en metode, som jeg virkelig er blevet glad for efter jeg er blevet mor. Hemmeligheden ligger i at lade dejen hvile længe – det giver gluten tid til at udvikle sig, så du får luftige boller uden besvær.

Ved at bruge kærnemælk som en del af væsken får du ikke kun en skøn smag, men også en dej, der er nem at arbejde med. Bollerne formes hurtigt med to skeer, så du slipper for at få dej på fingrene. Perfekt til dig, der gerne vil bage, men ikke vil gå på kompromis med hverken tid eller smag.

De bedste grove boller med kærnemælk

For en sundere udgave af de klassiske kærnemælksboller, har jeg valgt at skifte noget af hvedemelet ud med fuldkornsmel, for at få nogle grovere boller med kærnemælk. Ved at erstatte en del af hvedemelet med fuldkornsmel får du en mere fiberrig bolle, der mætter bedre og giver en dejlig, rustik struktur. Det kan være alt fra grahamsmel til spelt, hvid hvede eller fuldkornshvedemel.

Grove kærnemælksboller er ideelle til madpakken eller som en nærende snack i løbet af dagen. Kombinationen af kærnemælk og fuldkornsmel giver en saftig krumme og en let nøddeagtig smag, der gør bollerne til noget helt særligt. Opskriften er langtidshævet, hvilket betyder, at dejen får tid til at udvikle endnu mere smag og struktur. Resultatet er grove boller, der smager lige så godt, som de ser ud.

Nemme boller med kærnemælk
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1056
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments