Brombærtærte med vaniljecreme

Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær

I sidste uge var min veninde Line og jeg et smut forbi Amager Fælled for at plukke brombær, og det blev til en god portion. Vi fandt flere steder med den smarte App “Byhøst” – måske I allerede kender den? Hvis ikke, så kan jeg varmt anbefale at tjekke den ud. Vi fik en god posefuld brombær med hjem, hver især. Det er om at udnytte naturens råvarer. Ud af de lækre brombær lavede jeg også amerikanske pandekager med brombær og sund brombærkage.

Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær

Brombærtærte med vaniljecreme

Brombærtærte med vaniljecreme er en sand klassisker, og en tærte som er nem at gå i krig med. Perfekt til en sommeraften eller fødselsdag.
5 fra 5 stemmer
Antal: 8 Personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse20 minutter
Hviletid af mørdej2 timer
I alt2 timer 35 minutter

Ingredienser

Tærtebund

  • 90 g smør
  • 130 g hvedemel
  • 65 g flormelis
  • 1 stk æggeblomme

Vaniljecreme

  • ½ stk vaniljestang
  • 300 ml sødmælk
  • 4 stk æggeblommer
  • 50 g rørsukker*
  • 1,5 spsk Maizena

Top

  • 200 g brombær

Køkkenudstyr

Fremgangsmåde

Tærtebund

  • Smuldr koldt smør i en skål. Tilsæt hvedemel, flormelis og æggeblomme, og saml dejen forholdvis hurtigt. Pak mørdejen ind i film og stil den herefter på køl i mindst to timer, gerne dagen før hvis du har tid. 
  • Tag dejen ud 5-10 minutter før, så du kan arbejde med den. 
  • Tryk den ud i en smurt tærteform eller beklæd den med bagepapir.

Vaniljecreme

  • Skrab kornene ud af vaniljestangen. Et godt lille tip for at få dem skilt fra hinanden, er ved at tage lidt sukker og blande med kornene.
  • Bring mælk og vaniljen i kog – læg gerne vaniljestangen ved.
  • Pisk æggeblommer og sukker luftigt og tilsæt maizena, men pisk ikke videre. Hæld den varme mælk i æggemassen og pisk samtidig. 
  • Herefter hældes blandingen tilbage i gryden, og det varmes op under omrøring. Det må ikke brænde på, så hold øje. Lad det koge et minut eller to – cremen skal være forholdsvis tyk og opnå en cremet konsistens.

Brombærtærte

  • Bag tærtebunden i en forvarmet ovn på 180˚ i 12-15 min., til bunden er bagt. 
  • Lad den afkøle inden du smører vaniljecremen på. Top til sidst med friske brombær. 
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær

Opskrift på brombærtærte med vaniljecreme

Forrige uge havde jeg også plukket brombær, som resulterede i en dejlig tærte med brombær og selvfølgelig også hjemmelavet vaniljecreme. Det er et must! Jeg lavede den til min mors café, og kunderne var helt vilde med den. Det er jo altid gode tegn, når man kan skrive “udsolgt” på kagekortet. Derfor vil jeg også dele opskriften her på min madblog, fordi når noget smager godt, skal det jo deles. Det er efterhånden mit motto, haha.

Den dejlige brombærtærte er selvfølgelig oplagt at servere i månederne hvor de små sorte bær er i sæson. Jeg synes selv at den kan gøre sig gældende til en lun sommeraften, hvor man kan slutte af med sådan et stykke hjemmelavet tærte. Måske med en dejlig kop kaffe eller et glas sherry. Har du flere brombær, så kan du bage dig nogle svampede brombærmuffins.

En nem opskrift på mørdejsbund til brombærtærte

Bunden består af en mørdej, som du kan lave dagen før. Faktisk er det et godt tip altid lige at have en mørdej liggende, så du altid kan bage tærte, linser mm. Ovenpå er der hjemmelavet vaniljecreme og til sidst en masse brombær – der kunne (efter min mening) sagtens være dobbelt så mange på! Mmh, jeg elsker brombær.

Prøv også disse tærter: Stikkelsbær galette med hasselnøddebund eller blommetærte med frangipane.

Brombærtærte med vaniljecreme og friske bær
Brombærtærte
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1030
5 from 5 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

8 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments