Poussiner med rosmarin, kartofler og urtedressing
Jeg er virkelig i humør til fransk mad for tiden; krydderurterne, olivenolien, kødet, vinen … mums! I dag står den derfor på poussainer med fyld af rosmarin, som bages i ovnen sammen med kartofler. Det smager vidunderligt!
Fyldte poussainer er en klassisk fransk ret, og du kan måske også høre lidt på ordet, at vi altså har med det franske køkken at gøre. Heldigvis er det ganske simpelt at lave ovnstegt poussain, så du kan sagtens lege med, også hvis du ikke har så meget erfaring i fransk madlavning. C’est simple!
Poussainer med fyld af rosmarin
Helstegt poussainer er en fantastisk ret, især hvis du er i det franske hjørne. Det er en oplagt ret at servere til et mindre dinner party eller til en søndagsmiddag måske. Fuglene bliver fantastisk sprøde og møre i ovnen, så det er virkelig en ret, der kan imponere på smagssansen, og rosmarinen gør underværker.
Opskrift på ovnstegt poussain
Ovnstegt poussain er ca. lige så nem en opskrift som det er at lave almindelig helstegt kylling. Jeg putter de fyldte poussainer oven på et fad kartofler sammen med citron og rosmarin. Og så skal der ellers bare krydres med olivenolie, salt og peber, før hele fadet kommer i ovnen.
Man beregner gerne én poussain per person.
Poussiner i ovn med fyld
Ingredienser
- 150 g kartofler
- 2 stk poussiner
- 15 g olivenolie*
- 5 kviste rosmarin
- 1 stk citron
urtedressing
- ½ bundt dild
- ½ bundt persille
- ½ bundt purløg
- 75 g creme fraiche 18 %
- ½ stk citron
- 15 g olivenolie*
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 190 grader varmluft.
- Skær kartoflerne i mindre både. Kom dem i et ildfast fad.
- Kom poussinerne ovenpå kartoflerne sammen med skiver af citron og én af rosmarinkvistene. Fyld desuden to rosmarinkviste i hver af poussinerne.
- Krydr med olivenolie, salt og peber.
- Steg det hele i ovnen i ca. 35-40 minutter.
Urtedressing
- Hak alle urterne fint. vend sammen med creme fraiche, citronsaft og olivenolie.
- Smag til med salt og peber.
Tilbehør til poussainer
Poussainer stegt i ovn serveres selvfølgelig med ovnkartoflerne som tilbehør. Derudover laver jeg i opskriften også en urtedressing, som man kan lave, mens kyllingerne er i ovnen. Vil du have yderligere tilbehør, er det oplagt med en salat.
Prøv fx spidskålssalat med ærter – eller måske endda ærter a la francaise, så menuen bærer endnu mere præg af det franske.
Hvad er Poussin?
En poussain er en ung kylling, der er mindre end 28 dage gammel, når den bliver slagtet. Det er derfor nogle relativt små, men super lækre kyllinger. Man laver derfor typisk helstegt poussainer og skal beregne et styks fugl pr. person.
Poussainer kan købes i Irma. Hvis ikke du har en Irma i nærheden, kan du være heldig at finde dem i Meny eller hos en slagter.
Poussainer tilberedes på samme måde, som du tilbereder end hel kylling, altså gerne i ovn. Det gør jeg også i denne opskrift, hvor jeg desuden fylder poussainer med fyld af rosmarin. Det smager SÅ dejligt, for poussainer stegt i ovn bliver tæske møre og sprøde, og rosmarinen passer så godt til.
Vild med kylling? Se alle mine opskrifter lige her, hvor du finder en masse forskellige kyllingudskæringer og måder at tilberede kylling på.