Mornaysauce

Mornaysauce opskrift

Ja ja, mornaysaucen fra supermarkedet er da nem at bruge og den smager helt fint – men det er ingenting i forhold til hjemmelavet mornaysauce! Hjemmelavet smager jo bare bedre. Og det er slet ikke så svært at lave mornaysauce som man skulle tro. Så rul ærmerne op og finde oste-rivejernet frem, for her kommer min opskrift på hjemmelavet mornaysauce. 

Hvad er mornaysauce?

Mornaysauce laves på samme måde som en bechamelsauce. Den eneste forskel er, at man tilføjer revet ost til en mornaysauce. Det er altså en slags ostesauce. I opskriften her bruger jeg emmentaler, men du kan også bruge gruyère eller hvid cheddar. Gruyère er det klassiske valg ifølge det franske køkken, men da det ikke er lige så nemt at få fat på som emmentaler, bruger jeg oftest bare emmentaler. 

Mornaysauce til lasagne

Opskrift på hjemmelavet mornaysauce smagt til med muskatnød

Min opskrift på ostesovs er både nem og hurtig at lave selv. Først skal du lave en bechamelsauce ved at smelte smør og tilføje mel, så du har en roux og herefter tilsætte mælken lidt ad gangen. Voilá, nu har du faktisk bechamelsauce. 

For at få ostesauce skal den revede emmentaler tilføjes, når gryden er kommet af blusset – sammen med krydderier: salt, peber og selvfølgelig must-have krydderiet muskatnød. 

Opskriften på mornaysauce får du her:

Mornaysauce til lasagne

Mornaysauce

Mornaysauce er en lækker ostesauce, som kan bruges i gratineret retter som fx lasagne – præcis på samme måde som en bechamel.
5 fra 1 stemme
Antal: 1 Portion
Tilberedelse10 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 25 g smør
  • 25 g hvedemel
  • 250 ml sødmælk
  • 50 g emmentaler (revet)
  • ¼ tsk muskatnød* (revet)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Smelt smørret i en gryde. Kom melet i gryden og rør sammen i ca. 1 minut ved medium varme.
  • Kom nu mælken i lidt ad gangen under konstant piskning. Fortsæt til alt mælken er brugt, og du har en cremet sauce.
  • Tag gryden af blusset og kom osten i. Smag til med salt, peber og revet muskatnød.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Hvad kan man bruge mornaysauce til?

Ostesovs er som navnet hentyder utroligt lækkert, og det kan bruges i mange forskellige retter. Mornaysauce kan bruges i en lasagne i stedet for bechamel, eller du kan bruge mornaysauce i bagt pasta, som fx cannelloni. 

Mornay kan også bruges som saucen til et lækkert, gratineret blomkål. Du plukker bare buketter af blomkålen, putter dem i et ovnfast fad, hælder ostesauce ud over det og så ind i ovnen, så har du skønt, mormor-inspireret tilbehør. 

Hvis du laver mornaysaucen med cheddarost, så får du faktisk den sauce som man bruger til den klassiske amerikanske ret mac ’n cheese. Dét er også et godt tip. 

Hjemmelavet mornaysauce
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
5 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments