Hvid chokolade panna cotta med jordbær og hvid chokolade crumble

Hvid chokolade panna cotta med crumble af hvid chokolade

En hvid chokolade panna cotta med jordbærgelé er en vidunderlig dessert, som du kan servere for dine gæster til nytår, fødselsdag eller blot på en fredag aften. Som et lille twist har jeg i denne opskrift drysset med en hjemmelavet hvid chokolade crumble – så der er altså fokus på den hvide chokolade i denne dessert. 

En panna cotta med hvid chokolade kan serveres til alle anledninger. Desserten er nem at tilberede og så smager den utrolig godt. Du kan tilmed lave panna cottaen dagen før du skal servere den. 

Hvis man vil, kan man variere sin gelé i uendeligheder. Min version er den med jordbær, da jordbær er nemt tilgængelig året rundt, og i denne opskrift har jeg anvendt frosne jordbær.  

Hvid chokolade panna cotta med hvid chokolade crumble

Jeg elsker hvid chokolade, så selvfølgelig skulle der også en opskrift på hvid chokolade panna cotta på bloggen. Udover at jeg bruger hvid chokolade i selve buddingen, så har jeg lavet en hvid chokoladecrumble, som jeg drysser ovenpå. 

Sådan laver du hvid chokolade crumbleDet er super nemt at lave en hvid chokolade crumble. Du skal blot bruge hvid chokolade, sukker og vand. Sukker og vand koges hurtigt ind til en sirup, som derefter hældes ned i smeltet hvid chokolade. Nu skal der blot piskes kraftigt til det danner en crumble. Det er super nemt og tager ingen tid, og så er det utrolig lækkert med lidt knas oven på den bløde og cremet panna cotta. 

Prøv også: Chokolademousse med hasselnøddeknas og bær.

Opskrift på panna cotta med hvid chokolade

Panna cotta kender du nok allerede. Den helt klassiske panna cotta der består af piskefløde, vanilje, sukker og husblas. Det gør denne version naturligvis også, men som en ekstra ingrediens finder du hvid chokolade – både i selve vaniljebuddingen, men også på toppen. 

Hvis du elsker panna cotta og hvid chokolade, så må du altså prøve denne dessert! Du kan i princippet toppe med hvad du foretrækker. Men hvis du kan lide en sød dessert, så er denne lige noget for dig. Sødt i sødt! 

Jeg laver altid min panna cotta i glas, fordi det er nemt at portionsanrette og på den måde sparer jeg tid hvis jeg skal have gæster på besøg. Det er nemlig nemt at lave, og så er det tilmed en dessert du kan forberede dagen før. Kom den på køl når den er lavet, og servér den så direkte for dine gæster. Tjek også flere opskrifter på desserter i glas, hvis du vil mangler inspiration.

Hvid panna cotta med jordbær

Hvid chokolade panna cotta med crumble

Opskrift på hjemmelavet hvid chokolade panna cotta, som kan laves dagen før. Her får du en hurtig dessert, der er perfekt til fx nytår.
4,67 fra 3 stemmer
Antal: 2 personer
Forberedelse15 minutter
Tilberedelse15 minutter
I alt30 minutter

Ingredienser

Panna cotta med hvid chokolade

  • 2 stk husblas
  • 500 ml fløde
  • 50 g sukker
  • 1 stk vaniljestang
  • 50 g hvid chokolade*

Jordbær gele

  • 1 stk husblas
  • 200 g frosne jordbær
  • 50 g sukker
  • 75 ml vand
  • 0,5 stk citron (saften)

Hvid chokolade crumble

Fremgangsmåde

Panna cotta med hvid chokolade

  • Udblød husblasen i koldt vand.
  • Kom fløde, sukker, vanilje og hakket hvid chokolade i en gryde. Når sukker og hvid chokolade er smeltet, vrides husblassen for vand og tilsættes. Sigt massen og kom dem på glas og stil i køleskabet i en time

Jordbærgele

  • Udblød husblassen.
  • Kom jordbær, sukker, vand og citronsaft i gryden og bring det i kog. Når det har kogt i ca. 2 minutter og sukkeret er opløst, sigtes væden fra ( gem gerne jordbærne, til topping på f.eks. morgenmaden) Vrid vandet fra husblassen og kom det sammen med jordbærvæsken.
  • Når panna cottaen har sat sig, kommes jordbærgelen på og det hele stilles i køleskabet i ca. 2 timer.

Hvid chokolade crumble.

  • Smelt chokoladen over et vandbad.
  • Smelt sukker og 10 ml vand og kog det til en sirup, tager ca. 4-5 minutter.
  • Hæld siruppen ned i den smeltede chokolade under kraftig pisken til det danner en crumble.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk
Hvid chokolade panna cotta med hvid chokoladecrumble og jordbærgele
DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4,67 from 3 votes (3 ratings without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments