Grønne bønner med cremet sennepsdressing

opskrifter med Grønne bønner

Nogle gange mangler der liiige en simpel grøn servering til at fuldende måltidet. Grønne bønner med sennepsdressing er netop sådan en opskrift, som du kan hive frem, når du mangler nemt, grønt tilbehør, og så smager det bare drøngodt.  

Udover at du i dag får opskriften på en lækker sennepsvinaigrette, som smager fantastisk vendt med de grønne bønner, kommer jeg også ind på kogning af grønne bønner – hvordan man gør det bedst og hvad deres kogetid er.  

Opskrift på grønne bønner med sennepsdressing

De grønne bønner skal koges, rødløg skal hakkes i fine tern og sennepsvinaigretten skal røres sammen. Det er faktisk det eneste man skal i denne opskrift, og derfor tør jeg godt sige at det er super nemt at lave grønne bønner med sennepsdressing. En oplagt hverdagsopskrift.

Grønne bønner tilbehør

Grønne bønner med sennepsdressing

Grønne bønner med sennepsdressing er en vidunderlig og nem tilbehør, der passer til mange ting. Det er nemt at koge bønnerne og lave salaten.
4 fra 1 stemme
Antal: 4 Personer
Forberedelse5 minutter
Tilberedelse5 minutter
I alt10 minutter

Ingredienser

  • 500 g grønne bønner (friske)
  • 2 spsk flagesalt

Sennepsvinaigrette

Fremgangsmåde

  • Sæt en stor gryde over med vand, med 2 spsk salt.
  • Nip enderne af de grønne bønner og blancher dem i vandet i ca. 1-2 minutter. Kom dem herefter direkte i koldt vand, så de ikke koger videre. Dræn vandet fra når bønnerne er kølet ned.
  • Skær rødløget i meget fine tern og bland dem med sennep, eddike og olivenolie. Smag til med saften fra en halv citron samt salt og peber.
  • Vend vinaigretten med bønnerne, lige inden servering. Voila.
Fik du lavet opskriften?Jeg vil elske at se hvordan det gik! Tag mig endelig på Instagram @marialottesdk

Lækkert tilbehør med grønne bønner

Om der skal kyllingelår, frikadeller eller falafler på bordet, er det altid lækkert med noget grønt til. En enkel grøn salat kan gøre det, men det kan denne servering med grønne bønner og sennepsdressing bestemt også. Brug opskriften til de dage, hvor du lige mangler hurtigt og nemt grønt tilbehør!

Hvor lang tid skal grønne bønner koge?

Grønne bønners kogetid er meget kort. Jeg lader dem faktisk kun lige blanchere 1-2 minutter i kogende vand, hvorefter jeg overfører dem til en skål med koldt vand, så de ikke koger videre. Det sværeste ved kogning af grønne bønner er nemlig at undgå at overkoge dem. I min optik er grønne bønner nemlig ikke meget værd, når de er blevet helt bløde. De skal gerne beholde en smule bid. 

Flere opskrifter med grønne bønner

Er du glad for grønne bønner? Så prøv også at lave disse bønnefritter, hvor grønne bønner bliver forvandlet til sprøde fritter. Eller prøv min bønnesalat med feta, hvor bønnerne serveres med en genial kombi af feta og soltørrede tomater. 

DEL MED EN DU HOLDER AF:
Maria Charlotte
Maria Charlotte

Maria Charlotte er opskriftsudvikler, madfotograf og kogebogsforfatter til "Velsmag". Med en uddannelse i Ernæring- og sundhed udvikles alle opskrifter med fokus på spændende og velsmagende comfort food, der pifter hverdagens madlavning op. Her er hverdagsmaden nem og overskuelig, og så får du simple indkøbslister og kortere tilberedningstid.

Articles: 1007
4 from 1 vote (1 rating without comment)
Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments