Smuldr rugbrødet i en gryde og tilsæt øl samt vand. Lad det stå minimum 10 minutter. Gerne natten over, så rugbrødet kan suge endnu mere væske til sig.
150 g rugbrød, 150 ml hvidtøl, 150 ml vand
Tilsæt sukker, salt og revet citronskal.
15 g sukker, 1/4 tsk flagesalt, 1 tsk citronskal
Sæt gryden over kog, under omrøring. Smag eventuelt øllebrøden til med ekstra citronskal og sukker. Ligeledes kan du justerer mængden af vand, hvis du synes øllebrøden er for fast i konsistensen.
Topping
Rist hasselnødderne gyldne på en tør pande. Hak dem groft.
30 g hasselnødder
Pisk fløde til flødeskum og skær figner i kvarte.
100 ml piskefløde, 2 stk friske figner
Anret øllebrøden i et par skåle og top med flødeskum, figner eller andre bær samt grofthakkede, ristede hasselnødder.