Printing may not work inside Facebook. Open this page in Safari or Chrome using Facebook’s browser menu, then tap Print again.
–+serveringer
Andesteg i ovn
Helstegt ovn and med sprødt skind, mørt kød og masser af smag. Nem opskrift på and til juleaften, serveret med hjemmelavet andesauce.
Ingen bedømmelser endnu
Servings: 4Personer
Ingredienser
Andesteg
1hel and(á ca. 3 kg)
2æbler
150gsvesker(uden sten)
1spskflagesalt
Til bradepanden under - så du bagefter kan lave en god andesovs!
2løg
2gulerødder
1porre
2fedhvidløg
1kvistrosmarin
2kvistetimian
½Lvand
Noter
OBS! Hvis du vil bruge en frossen and, skal du blot tø den langsomt op i køleskabet. Sæt den på en bakke eller et stort fad, så kødsaften ikke drypper ud i resten af dit køleskab. Det tager 2-3 dage at tø anden op.
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 225 °C varmluft.
Pak anden ud af indpakningen. Tag den lille pose med hals og indevolde. Læg den til side, da den bruges til andefond.
Skær vingerne af, og tag hals og indmad ud. Gem vinger, hals og hjerte til bradepanden. Leveren kan gemmes til en anden ret eller kasseres.
Skræl æbler og skær dem i både. Kom dem ind i andens skrog sammen med svesker. Luk enden med køkkennåle.
Dup anden grundigt tør med køkkenrulle. Rids brystskindet let uden at skære ned i kødet, og gnid anden med salt. Krydr også med peber. Læg den på risten med brystet opad. Gør grøntsagerne klar, som skal være i bradepanden under anden.
Skræl gulerødder, løg og porrer og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløget. Fordel grøntsager, hvidløg, rosmarin og timian i en bradepande sammen med vinger, hals og hjerte (indemaden). Læg risten med anden over bradepanden.
Det er vigtigt, at bradepanden er lige under andestegen, så saft mv. fra andestegen kan drypper ned i den og give smag.
Sæt anden i ovnen, og steg den i 25–30 minutter.
Sænk temperaturen til 150 °C varmluft, og steg anden videre i ca. 2½ time, så den samlede stegetid bliver ca. 3 timer.
Når anden har været i ovnen i ca. 1 time i alt, hældes 1/2 L vand i bradepanden. Efter yderligere ca. 1 time hældes væden (fonden) fra bradepanden gennem en fin sigte og over i en skål. Fjern eventuelt fedt med en ske. Gem den til andesovsen, og lad anden stege færdig. Kernetemperaturen skal være på 75 grader. Tilsæt eventuelt lidt ekstra vand til bradepanden, så grøntsager og stegesaft ikke brænder på.
Tag anden ud, og lad den hvile i ca. 30 minutter, inden den skæres ud.
Hvis anden har hvilet længere, kan den få ca. 5 minutter ved 225 °C varmluft lige inden servering. Hold øje med skindet undervejs.
Server gerne andestegen med æble- og sveskefyldet. Det smager dejligt!