Nem opskrift på marokkansk inspireret kikærtesalat med rødløg og soltørrede tomater. Lav den skønne salat på under 10 minutter og spis den med fx hummus.
Dræn kikærterne fra væden i en sigte og skyl dem grundigt.
Pil rødløget, og snit det i fine tern.
Skyl tomater og skær dem i kvarte.
Hak soltørrede tomater og en halv saltet citron i fine stykker.
Vend kikærter med rødløg, cherrytomater, soltørrede tomater, saltet citron, nigellafrø, olien fra soltørrede tomater, groftplukket koriander og smag til med salt og friskkværnet peber.
Servér i en skål og top med ektra koriander efter lyst.