Nem opskrift på københavnerbirkes med remonce, som smager vidunderligt. De er gode lune og kolde, og kan spises som de er eller med pålæg. Hjemmelavet tebirkes kan bages direkte fra frost - læs noter for mere information.
Frost: Du kan give dem en lille forbagning på 3-5 minutter når de har efterhævet anden gang i 30 minutter. Herefter skal de lige afkøle, og derfra kan du pakke dem ned og lægge på frost. Når du vil bage dem tager du dem op, gerne aftenen før, eller et par timer inden og lader dem tø. Bag dem i ca. 10 minutter.
Fremgangsmåde
Opløs gær i koldt vand og tilsæt ægget.
20 g gær, 100 ml vand, 1 stk æg
Tilsæt hvedemel, blødt smør, sukker samt salt og ælt dejen et par minutter til den er glat og smidig.
300 g hvedemel, 100 g smør, 1/2 tsk flagesalt
Lad dejen hvilke tildækket 1 time på køl.
Rul dejen ud i en bredde på ca. 20 cm i bredden og 65 cm i længden.
Riv marcipanen groft og vend med smør og blødt smør.
100 g marcipan, 80 g sukker, 80 g smør
Smør remoncen på og fold dejen over hinanden, på den lange led, så der kommer tre lag. Stangen skal nu måle ca. 5 x 65 cm.
Skær stangen ud i 12 stykker og placér dem på en bageplade med bagepapir.
Pensl med et sammenpisket æg og drys med blå birkes på toppen. Lad dem hæve et lunt sted i ca. 30 minutter med et klæde over sig.
30 g blå birkes
Tænd ovnen på 225 grader, almindelig ovn.
Bag tebirkes i ovnens midte i ca. 12 minutter til de gyldne. Hold øje med dem undervejs.