Mel, smør og salt blendes i en foodprocessor til det har en savsmuldslignende konsistens.
200 g smør, 300 g hvedemel, 50 g fuldkorns hvedemel, 2 tsk flagesalt
Tilsæt koldt vand ind til massen samler sig - det er vigtigt at det kun lige samler sig!
150 ml vand
Sæt dejen på køl i 45 minutter, pakket ind i husholdningsfilm.
Rul dejen tyndt ud, så det passer med en bageplade. Prik bunden med en gaffel inden den bages.
Bag i ca. 45 minutter ved 150°C, varmluft. Lad bunden afkøle inden du kommer friskost på, medmindre du vil ha' den lun.
Stegte grøntsager
Snit gulerødder på langs og pluk grønkålen fra stænglen.
10 stk gulerødder, 2 stængler grønkål
Varm en pande op på medium varme. Tilsæt 1 spsk smør samt og steg grøntsagerne hårdt af på panden i 3-4 minutter - de må gerne stadig ha' lidt bid. Smag til med citron og salt.
2 tsk flagesalt, 30 g smør, 1 stk citron
Friskostcreme
Friskost, olie og cremefraiche røres sammen. Smag til med salt, peber og revet citronskal.
200 g friskost, 100 g creme fraiche 18 %, 45 g olivenolie, salt og friskkværnet peber, 0,5 stk citron
Færdige tærte
Smør friskostcreme på den afkølede bund. Top med stegte grøntsager, friske urter og lidt revet citronskal.