Ælt alle ingredienserne sammen og tryk dejen ud i en smurt tærteform (22 cm).
100 g grahamsmel, 1 dl vand, 100 g hvedemel, 1 tsk flagesalt, 50 g olivenolie
Stik lidt små huller med en gaffel og forbag bunden ved 180 grader i ca. 8 minutter. Kom nu ønsket fyld i.
Tærtefyld
Skyl spinaten grundigt. Snit dine løg og hvidløg i tynde skiver.
4 stk rødløg, 3 fed hvidløg, 250 g frisk spinat
Opvarm en stor pande med smør og svits rødløg og hvidløg ved middel varme i et par minutter. Tilsæt sirup og balsamico under omrøring og drys med lidt salt. Når væden er fordampet, tages de karamelliserede rødløg af.
30 g smør, 15 g sirup, 30 ml balsamico eddike
Varm samme pande op med lidt smør og tilsæt spinaten. Lad det falde sammen til det meste af væsken er fordampet.
Tag panden af varmen og kom det i en si og lad væsken dryppe af.
Lav æggemassen ved at piske æg, creme fraiche, salt og peber og revet muskatnød sammen. Vend spinat i æggemassen.
4 stk æg, 90 g creme fraiche 18 %, 1,5 tsk muskatnød, salt og friskkværnet peber
Fordel massen i den forbagte tærtebund og fordel de karamelliserede rødløg heri.
Gedeosten skæres i skiver og kommes på toppen. Du kan også droppe at komme dem på toppen og i stedet blande hele rullen i æggemassen.