Tip! Du kan sagtens lave din ismasse dagen før, så du blot skal køre isen på maskine.
Du kan nemt lave pistaciesmør ved at komme 130 g pistacienødder i en blender/minihakker/processor og blende det til du har en helt fløjlsblød creme. Smag til med lidt salt, hvis du ønsker.
Fremgangsmåde
Bring sødmælk og piskefløde op til lige under kogepunktet, som er lige under 100°C.
Pisk æggeblommer og sukker, til du har en lys og luftig æggesnaps.
Hæld forsigtigt den varme mælke-fløde-blanding i din æggesnaps under kraftig piskning. Hæld nu din ismassen tilbage i gryden og varm den op til præcis 82°C. Rør gerne hele tiden i det, så det ikke brænder på.
Kom nu ismassen i en beholder, og lad den køle helt ned. Gør evt. dette i køleskabet, så det går hurtigere - tager ca. 2 timer at køle ismassen ned. Når din ismassen er fuldstændig afkølet, er den klar til at blive kørt på ismaskinen.
Kør nu ismassen på din ismaskine. Når ismassen har fået en softice-lignende konsistens, tilsætter du pistaciesmør.
Fordel pistacieisen i en lille form, fx en aflang kageform på ca. 1-1,5 L. Swirl evt. lidt mere pistaciesmør i og top med hakkede pistacienødder. Det er også lækkert at hakke lidt mørk chokolade og vende i.
Stil isen i fryseren i minimum et par timer til den har sat sig - gerne til næste dag.