Kyllingen snittes i tern. Det samme med løg og hvidløg.
500 g kyllingefilet, 3 fed hvidløg, 1 stk løg
Gulerødder og champignon skæres i fine skiver.
4 stk gulerødder, 200 g champignoner
Stegt kyllingeternene kort af i et par minutter i en varm gryde ved middel varme med olie – det skal ikke færdigtilberedes. Det er blot så kyllingen får og bidrager til mere smag i retten. Kom kyllingen over i en skål, til den skal bruges igen.
I samme gryde kommes lidt olie og her svitses løg og hvidløg til de er let gyldne. Nu tilsættes ingredienserne gulerødder, champignon, hakkede tomtater, basilikum, tomatpure, vand og pasta. Kyllingen skal først i senere - det samme med smøreost og spinat, som først tilsættes til sidst inden servering.
500 g tørret pasta, 2 dåser hakkede tomater, 1/2 bundt basilikum, 45 g tomatpuré, 1000 ml vand
Kog retten op og lad den simre i 10-15 minutter til pastaen er færdigkogt. Måske der skal tilsættes lidt ekstra vand - hold øje. Når der er 5 minutter tilbage, tilsættes den stegte kylling.
Lige inden servering tilsættes spinat og smøreosten, så retten bliver dejlig cremet.
200 g flødeost, 100 g frisk spinat
Smag til med salt og friskkværnet peber
salt og friskkværnet peber
Anret på tallerkener med friskrevet parmesan og friske basilikumblade.