Brug en springform, der passer præcist til dine lagkagebunde, og beklæd den med kageplast, så mousselagene får et pænt, skarpt udtryk, når formen fjernes.
Jeg pisker fløden let i begge mousser og vender den forsigtigt i, så lagene holder sig luftige. Vær særligt opmærksom på at lade nougatblandingen køle til stuetemperatur, før flødeskummet vendes i.
Fremgangsmåde
Hindbærmousse
Læg 3 blade husblas i koldt vand i 5 minutter.
Flæk vaniljestangen, og kom kornene i en gryde med hindbær, sukker og citronsaft. Lad det koge op og simre i cirka 5 minutter. Vrid husblassen, og rør den ud i den varme puré.
Lad puréen køle lidt af, rør yoghurten i, og sæt massen på køl i cirka 15 minutter, til den begynder at sætte sig.
Pisk 200 ml fløde til et blødt skum, og vend det forsigtigt i hindbærmassen.
Beklæd springformen med kageplast, læg den ene lagkagebund i bunden, og fordel hindbærmoussen over. Sæt formen på køl. Lav imens nougatmoussen.
Nougatmousse
Læg 2 blade husblas i koldt vand i 5 minutter.
Skær nougaten i tern, og varm den med 100 ml af fløden under omrøring.
Vrid husblassen, og rør den ud i den varme nougatblanding sammen med flagesalt og mørk chokolade.
Lad blandingen stå i 10–15 minutter, til den er stuetempereret og begynder at tykne.
Pisk de sidste 200 ml fløde til et let skum, og vend det forsigtigt i nougatcremen.
Læg den anden lagkagebund oven på hindbærmoussen, og fordel nougatmoussen i et glat lag.
Sæt kagen på køl i mindst 8 timer, gerne natten over.
Pynt med friske hindbær og lidt revet chokolade, lige inden servering.