Tip: Hold øje med palminens temperatur under hele stegningen. Er den for varm, bliver klejnerne hurtigt mørke uden at blive sprøde hele vejen igennem. Bliver den for lav, så kan de suge for meget fedt og er for længe om at blive brune.
Fremgangsmåde
Pisk æg og sukker sammen i en skål, til sukkeret er godt fordelt og der ikke forekommer mere "knas" fra sukkeret når du pisker. Riv skal fint af citronerne, og rør den i.
2 æg, 100 g sukker, 2 små citroner
Smelt smørret forsigtigt, og lad det køle af. Rør det afkølede smør og piskefløden i æggeblandingen.
100 g smør, 30 ml piskefløde
Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver i en skål. Sigt de tørre ingredienser i lidt ad gangen, og saml dejen forsigtigt med en dejspatel, til den er blød og ensartet. Pas på ikke at arbejde for meget med den.
50 g kartoffelmel, 250 g hvedemel, ½ tsk bagepulver
Pak dejen ind, og læg den på køl i mindst 45 minutter, så den bliver nemmere at arbejde med. Del eventuelt dejen i 4 portioner, så det er nemmere når du skal rulle dem senere.
Rul en dej meget tyndt ud på et let meldrysset bord. Skær dejen i strimler på ca. 5 cm. Skær derefter strimlerne på skrå, så du får små aflange firkanter.
Her er det nemmest hvis du bruger en klejnespore, da den gør arbejde for dig. Det er den du kan se på billedet.
Lav et lille snit på langs i midten af hver klejne. Før den ene ende gennem hullet, så klejnen får sin karakteristiske snoede form.
Varm palmin op i en tykbundet gryde til ca. 180 °C. Fritér kun 3–4 klejner ad gangen, så temperaturen ikke falder for meget. Vend dem undervejs, og steg dem, til de er gyldne og sprøde.
2 pakker palmin
Lad klejnerne dryppe af på fedtsugende papir. Afkøl dem helt, inden de lægges i en kagedåse.