Rens dine hvide asparges og skær de nederste 2 cm af bunden. Brug en tyndskræller til at lave aspargesskræller/bånd.
12 stk hvide asparges
Kom skræller i en gryde med olie og lad det varme op til ca. 130° i et par minutter. Kom det over i en skål og stil det på køl i ca. 1 time indtil det er koldt, sigt herefter olien fra aspargesskrællerne.
360 g vindruekerneolie
Find et højt glas frem og kom aspargesolie og æggeblommer i. Kom en stavblender ned i glasset, så den rører bunden og blend. Smag til med citron, salt og peber.
2 stk æggeblommer, ½ stk citron, salt og friskkværnet peber
Rugbrødscrumble
Skær rugbrødet til smulder og steg det på en pande med lidt olie eller smør i ca. 3-4 min indtil det er gyldent. Læg det herefter på fedtsugende papir.
100 g rugbrød, 15 g smør, 15 g olivenolie
Kalvetatar
Skær din kalvefilet i hånden til meget små stykker tern, som du bedst kan lide det. Eller på en kødhakker - det er nemmest, og har jeg gjort i denne opskrift. Man kan også få sin slagter til det. Hak derefter kødet fint.
500 g kalve inderlår
Vend tataren sammen med halvdelen af stenbiderrognen og smag til med salt, peber og en lille smule olivenolie.
200 g stenbiderrogn, 15 g olivenolie, salt og friskkværnet peber
Anret det hele, med aspargesmayonnaise, rugbrødcrumble, det resterende stenbiderrogn og brøndkarse på toppen.