Dildmayoen kan du lave nemt selv, efter denne opskrift. Du kan sagtens bruge almindelig mayo, hvor du blender noget dild i og smager til med citron, salt og peber til sidst.
Fremgangsmåde
Bring 4–5 liter vand og cirka 1/2 dl groft salt i kog i en stor gryde. Hvis hummeren er levende, så få den aflivet humanitært af fiskehandleren, hvis du ikke selv er fortrolig med teknikken.
Læg den aflivede hummer i det kogende vand, og kog den i cirka 5 minutter. Tag gryden af varmen, og lad hummeren køle helt af i kogelagen. Pil derefter kødet fra hale og kløer.
Skær tomaten i små tern. Vend hummerkød, tomat, dild, purløg og dildcreme forsigtigt sammen i en lille skål.
Smag hummersalaten til med citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Skær brødet i skiver, og rist brødet.
Fordel hummersalaten på de ristede skiver brød, og servér straks med eventuelt lidt ekstra dild og en citronbåd.