Dampede muslinger i hvidvin og flødesauce med ovnkartofler til. Her får du en simpel opskrift samt tilberedningsmetode af de klassiske blåmuslinger, som kan spises til hovedret/forret.
TIP: Man kan med fordel bruge andre grøntsager og krydderurter end de nævnte, fx gulerod, porrer, peberfrugt samt krydderurter som estragon, purløg og kørvel.
Fremgangsmåde
Rens muslinger grundigt i rindende vand. Hvis der er nogle muslinger som er åbne, kan man lige banke dem på skallen, hvis de ikke lukker sig, skal de kasseres.
3000 g blåmuslinger
Snit løg og hvidløg fint og hak timianen. Skær tomater i kvarte, og squash i tynde strimler.
Tag en stor gryde og skru op på det højeste blus. Når gryden ryger, kommes olivenolie i, kom derefter løg, hvidløg, og timian i og lad det stege i ca. 30 sekunder, kom så tomater og squash i og lad det stege med i yderligere 30 sekunder.
30 g olivenolie
Kom nu muslingerne i gryden og vend det hele godt rundt. Kom nu hvidvinen i og lad det fordampe, tager ca. 30 sekunder. Kom fløden i gryden og læg låg på gryden og lad muslingere dampe i ca. 5-10 min. De er færdige når de har åbnet sig.
200 ml hvidvin, 300 ml fløde
Når muslingerne er færdige, tilsættes grofthakket dild og grofthakket persille i gryden sammen med saften fra en hel citron.
1 bundt dild, 1/2 bundt persille, 1 stk citron
Smag til med salt og peber (pas på med salten, da muslingerne i sig selv er salte).