I stedet for fløde kan du også bruge sødmælk, men fløde er bedst, hvis du spørger mig.
Lad gerne crumblen stå et par minutter, når den kommer ud af ovnen. Så er den stadig lun, men bærrene når lige at samle sig lidt.
Har du rester, kan de sagtens gemmes til dagen efter. Crumbletoppen vil dog være mest sprød, når den er friskbagt. Hvis du opbevarer den på køl, vil den sætte sig og blive mere fast, da smørret stivner igen.
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 °C varmluft.
Kom brombærrene i et ovnfast fad med 2 spsk sukker, og fordel dem jævnt. Mit fad var ovalt og måler 24 x 16 cm.
250 g brombær, 100 g sukker
Bland vanilje, sukker, havregryn og hvedemel.
60 g grovvalsede havregryn, 70 g hvedemel, 2 spsk vaniljesukker
Smelt smørret sammen med sirup, piskefløde og salt.
80 g smør, 25 g akaciehonning, 50 ml piskefløde, 1 nip flagesalt
Hæld den varme smørblanding over de tørre ingredienser og rør det sammen til en grov crumble.
Fordel crumblen over brombærrene.
Bag i ca. 25-30 minutter, til overfladen er gylden og sprød, og brombærrene bobler.
Servér lun med fx vaniljeis, cremefraiche eller flødeskum.