Broccoliboller er skønne grøntsagsboller som kan bruges til fx burger. Her får du den bedste opskrift på sunde boller med broccoli, der tilmed er super nem.
TIP: Bollerne kan fryses. Ellers opbevar dem i en lukket pose eller beholder i køleskabet.
Fremgangsmåde
Varm ovnen op til 200 graders varmluft.
Tag din broccoli og skyl den.
Skær den i mindre buketter, inkl. stilk, og kør den gennem en foodprocessor eller blender til det er helt fint.
Æg og æggehvider vendes med broccolien. Tilføj salt, oregano, bagepulver, mandelmel og fiberhusk.
Ælt dejen med hænderne til den er fast. Lad dejen hvile i ca. 10 minutter ved stuetemperatur.
Beklæd en bradepande med bagepapir og form 8 boller. Hvis du ønsker, kan du strø lidt sesamfrø på toppen. Det er lækkert, hvis man vil bruge dem som burger-boller.
Bag bollerne i ca. 15-20 minutter til de er gyldne.