Ælt alle ingredienserne sammen og tryk dejen ud i en smurt tærteform.
Stik lidt små huller med en gaffel og forbag bunden ved 180 grader i ca. 8 minutter. Kom nu ønsket fyld i.
Tærtefyld
Skyl spinaten grundigt. Snit dine løg og hvidløg i tynde skiver.
Opvarm en stor pande med smør og svits rødløg og hvidløg ved middel varme i et par minutter. Tilsæt sirup og balsamico under omrøring og drys med lidt salt. Når væden er fordampet, tages de karamelliserede rødløg af.
Varm samme pande op med lidt smør og tilsæt spinaten. Lad det falde sammen til det meste af væsken er fordampet.
Tag panden af varmen og kom det i en si og lad væsken dryppe af.
Lav æggemassen ved at piske æg, creme fraiche, salt og peber og revet muskatnød sammen. Vend spinat i æggemassen.
Fordel massen i den forbagte tærtebund og fordel de karamelliserede rødløg heri.
Gedeosten skæres i skiver og kommes på toppen. Du kan også droppe at komme dem på toppen og i stedet blande hele rullen i æggemassen.